Nyhedsoverblik

Ung landmand misser særlig pris

I TV2 ØST nye serie "Børn af bønder" følger vi blandt andre Frank Keinicke Nielsen fra Ruds Vedby på Sydvestsjælland.

Hurtigt vil det stå klart for seeren, at den 33-årige landmand er dygtig til sit fag, og det er i virkeligheden en underdrivelse.

Han er så god, at han er blevet nomineret til LandbrugsAvisens pris Årets Unge Landmand.

Onsdag blev prisen så uddelt, og her måtte Frank Keinicke Nielsen dog se sig slået.

Prisen gik i stedet for til nordjyske Nicklas Dam, der ejer sit eget landbrug i Jerslev, hvor han har med smågriseproduktion at gøre.

Du kan læse mere om Frank Keinicke Nielsen, og hvorfor han blandt andet mener, at det er et drømmejob at være landmand.

Det gør du ved at trykke på linket nedenfor.

Læs også
Ung landmand driver familiens historie videre - nu kan han vinde særlig pris
Læs også
Ung landmand driver familiens historie videre - nu kan han vinde særlig pris