Det fremgår af Trafikinfo.dk.
Omkring klokken 15.00 er der kø mellem Korsør og Tjæreby, der giver 10-30 minutters forlænget køretid.
Det skyldes et større oprydningsarbejde efter lastbilen, der var fyldt med kød, væltede natten til onsdag. Højre spor er spærret.
Som en del af oprydningen vil motorvejen formentlig blive spærret omkring klokken 18, fortalte politiet onsdag morgen.
Arbejdet forventes afsluttet i løbet af aftenen.
OPDATERING: Ifølge Vejdirektoratet er lastbilen blevet fjernet i løbet af natten, og derfor er alle spor farbare torsdag morgen.