Julie Amalie Roland fra Korsør lever med en forgiftning i kroppen.
Ligesom resten af Korsør Natur- og Kogræsserforening har hun i årevis spist kalvekød, der har vist sig at være forgiftet med de skadelige flourstoffer PFAS.
Det kan være sundhedsskadeligt for hende selv, men det kan især være skadeligt for de børn, hun vælger at få.
- Det er skræmmende, og jeg har jo set, hvor svært min søsters børn har haft det, og det vil jeg jo ikke have skal ske for mine egne børn, siger 21-årige Julie Amalie Roland.
Sygdom og indlæggelser
Hun er lillesøster til Cecilie Roland, der var gravid med sit tredje barn, da det blev opdaget, at både dyr og mennesker var blevet forgiftet med det sundhedsskadelige stof.
PFAS kan svække immunforsvaret hos børn, ligesom det kan gøre dem mere immune over for vacciner.
Cecilie Rolands to yngste børn har siden fødslen været syge meget ofte og været indlagt på hospitalet af adskillige omgange.
De mange sygdomsforløb og alvorsgraden af dem kan godt hænge sammen med, at begge børn har været udsat for store mængder PFAS, da de lå i deres mors mave, men lægerne kan ikke med sikkerhed konkludere, at der er en sammenhæng.
Hjælpe fremtidige børn
Men lægerne på Arbejdsmedicinsk Klinik på Holbæk Sygehus vil gerne forhindre, at flere børn udsættes for PFAS i fosterstadiet.
Derfor vil de nu tilbyde alle kvinder fra kogræsserforeningen, der gerne vil have børn, muligheden for at tage kolesterolmedicin, der har vist sig at sænke niveauet af PFAS i kroppen markant.
Vi ved, at vi kan gøre en forskel
For hvis mængden af PFAS hos moren reduceres, så reduceres mængden af PFAS også som videregives til fostret i maven.
- Vi ved, at vi kan gøre en forskel, når det handler om de ufødte børn, for der kan vi undgå, at de bliver udsat for de høje mængder af PFAS, siger Ann Lyngberg, der er cheflæge på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.
Helbredseffekter er usikre
Et forskningsforsøg har vist, at kolesterolmedicinen kan reducere mængden af PFAS i kroppen med over 60 procent.
Men der mangler viden på området, og forskerne ved blandt andet ikke, om det har en positiv indvirkning på helbredet, når niveauet af PFAS i kroppen sænkes. Derfor bliver medicinen endnu ikke tilbudt til for eksempel børn.
Når I er usikre på, om medicinen overhovedet hjælper, hvorfor så tilbyde behandlingen til de her kvinder?
- Vi ved, at hvis et foster bliver udsat for meget PFAS, så har det en risiko for lavere fødselsvægt og svækket immunforsvar, og det kan vi så hjælpe en mor til, at hendes barn undgår, siger Ann Lyngberg.
Tilbud om samtale
I første omgang tilbydes kvinderne en samtale, hvor de vil blive oplyst om fordele og ulemper ved at tage medicinen, og herefter kan kvinderne selv beslutte, om de har lyst til det.
Og det tilbud har Julie Amalie Roland tænkt sig at tage imod.
- Jeg vil gerne vide så meget som muligt om, hvad det er, jeg giver videre til et kommende barn, fastslår hun.
Til gengæld er hun ikke sikker på, om hun har lyst til at tage medicinen:
- Jeg har smagt medicinen, og det smagte hæsligt, så jeg håber, at der er kommet noget andet medicin for eksempel på pilleform, når det bliver min tur til at få børn.
Serien "De forgiftede familier" følger blandt andet Cecilie Roland. Se serien på TV2 ØST Play.