Onsdag den 4. november var endnu en dag i drømmejobbet som selvstændig minkavler for Christian Nordling.
Bedriften, som han driver på gården med de syv lange minkstalde lige uden for Herlufmagle, har han arvet fra sin far. Og han har arvet den fra sin far.
- Det er hele min families eksistensgrundlag gennem de sidste 70-80 år, siger han.
Men den onsdag – præcis klokken 16 – tonede statsminister Mette Frederiksen frem på en TV-skærm på et virtuelt pressemøde.
Få minutter senere var Christian Nordlings livsdrøm forvandlet til noget, der mest af alt minder om et ondt mareridt.
- Vi vil som regering gøre alt for, at den muterede virus, den bliver inddæmmet og at den ikke spreder sig yderligere. Det kræver resolut handling. For det første bliver det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S).
En melding der med det samme gav genlyd helt ud på gården uden for Herlufmagle.
- At få at vide at det skal du ødelægge alt på en uge, ja, det er bare vanvittigt at få at vide, siger Christian Nordling i dag til brummen fra den tromle, der renser skindene på de døde mink.
Søndag – 11 dage senere – er Christian Nordling og hans far Henrik Nordling nemlig i fuld gang med at aflive de sidste af de 35.000 mink. Mandag klokken 23.59 er den deadline, de i første omgang fik fra regeringen til at aflive alle deres mink.
- De første 5-6 døgn sov jeg stort set ikke. Der havde jeg det ad h til. Så nåede jeg ligesom til et sted, hvor jeg var nødt til at sige, at enten så skulle jeg lade mig indlægge på psykiatrisk afdeling, eller os så var jeg nødt til at hæve mig lidt op i helikopteren og indtage en lidt mere tragikomisk tilgang til det, siger Christian Nordling og fortsætter:
- Det synes jeg heldigvis er lykkedes for mig, så nu kan jeg da sove om natten igen. Nu skal vi bare have det overstået.
Siden har regeringen omformuleret sin ordre om, at alle mink i Danmark skal aflives til en opfordring til minkavlerne. En opfordring som Christian Nordling følger.
Artiklen fortsætter under billedet.
Farfar startede i 1949
Om et døgn er familiens tid som minkavlere historie. Men hvordan sætter man egentligt et punktum i en familiehistorie, der startede i 1949, da Christian Nordlings farfar, Ib Nordling, blev minkavler?
Selv var hans far, Henrik Nordling, med fra start.
- Det var smadderspændende. Man var med, også inden man gik i skole, hvor man skulle se, hvad der foregik, siger Henrik Nordling.
Artiklen fortsætter under billedet.
Christian Nordling havde da også håbet, at hans børn skulle have overtaget efter deres oldefar, bedstefar og far. I dag må han sande, at det ikke kommer til at ske.
- Så kommer det tæt på lige pludseligt. Ikke fordi jeg nogensinde har haft nogen planer om at presse mine børn til, hvad de skulle lave, men nu skal de i hvert fald ikke lave det, deres far laver, siger Christian Nordling med rørt stemme.
Om lidt bliver der meget, meget stille
Christian Nordling har fem ansatte på minkfarmen. Ved siden af har han også lidt plantedrift, men det er minkene der fylder lagt det meste i hverdagen.
- Det er surrealistisk at tænke på. Jeg var selv nede og fodre minkene i går og så vide, at det måske var sidste gang. Det er sgu mærkeligt at forholde sig til.
På tirsdag vågner han og familien op til en ny virkelighed.
- Jeg tror, at der bliver meget, meget stille lige pludselig. Jeg kommer altid ud klokken syv om morgenen og siger godmorgen til mine medarbejdere, og vi snakker om, hvad vi skal lave. Om 14 dage, når jeg kommer ud, så er der bare ikke nogen at sige godmorgen til.
Artiklen fortsætter under billedet.
Lige nu er der ingen minkfarme på Sjælland, der er ramt af coronasmitte. Derfor må avlerne – modsat deres jyske kollegaer – gerne sælge skindene.
- Normalt er det toppen af året, når vi skal se resultatet af det, vi har gået et helt år for at lave. Det glæder man sig over. Så har man sgu også tårer i øjnene over, at det er noget skrammel. Det er mærkeligt, siger Henrik Nordling foran en stor hvis køleboks, der er placeret på jorden foran minkstaldene på gården.
Her opbevarer han og hans søn de 35.000 døde mink, indtil familiens sidste sending mink nogensinde skal sendes afsted til pelseriet.