Lig i grusgrav identificeret: 68-årig mand fundet dræbt

Det var den 68-årige Kiehn Georg Andersen, der torsdag blev fundet død i en grusgrav. Han er med stor sandsynlighed blevet dræbt, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var 68-årige Kiehn Georg Andersen, der torsdag blev fundet død i Blæsinge Grusgrav ved Slagelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

- Vores efterforskning har vist, at der med stor sandsynlighed er tale om et drab, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen.

Blæsinge grusgrav
Læs også
Politi efter fund af lig: Ser også på andre sager
Blæsinge grusgrav
Læs også
Politi efter fund af lig: Ser også på andre sager

Tidligere på dagen lød det ellers, at politiet ikke forventede at få svar på obduktionen før i næste uge, men allerede nu er svaret klar. Sagen vil blive efterforsket som en drabssag, og politiet har dermed et stort arbejde foran sig.

- Da vi stadig er i gang med en mængde undersøgelser, kan vi ikke være mere detaljeret omkring, hvordan han er død. Det er en drabsefterforskning, vi står over for, og den bliver ikke klar på én dag, lyder det fra efterforskningslederen.

Den 68-årige pensionist var møntsamler. Han handlede også med antikviteter.

Artiklen fortsætter under billederne.

Det er den 68-årige Kiehn Georg Andersen, der er fundet dræbt. Tidligere på ugen bad politiet offentligheden om hjælp til at finde ham og offentliggjorde hans billede.
Det er den 68-årige Kiehn Georg Andersen, der er fundet dræbt. Tidligere på ugen bad politiet offentligheden om hjælp til at finde ham og offentliggjorde hans billede.
Det var i dette område, at Kiehn Georg Andersen blev fundet død.
Det var i dette område, at Kiehn Georg Andersen blev fundet død. Foto: Skraafoto.dk, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Montage: TV2 ØST.

Ledte med hunde og droner

Kiehn Georg Andersen har været forsvundet, siden hans hus ved Ruds Vedby brændte søndag morgen. Efter branden ledte politiet efter ham i nærområdet med hunde og droner, ligesom de betegnede branden som "mistænkelig".

blaesinge_grusgrav.jpg
Læs også
Stor eftersøgning i grusgrav: Politiet leder efter 68-årige Kiehn Georg Andersen
blaesinge_grusgrav.jpg
Læs også
Stor eftersøgning i grusgrav: Politiet leder efter 68-årige Kiehn Georg Andersen

Siden har de arbejdet intensivt på at finde manden og opklare årsagen til branden i huset. Henvendelser fra offentligheden fik dem til at vende blikket mod grusgraven ved Slagelse. 

Artiklen fortsætter under videoen.

Allerede søndag betegnede politiet branden i Ruds Vedby som "mistænkelig".

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, der kan have gjort iagttagelser omkring adressen i Ruds Vedby og grusgraven i tidsrummet fra lørdag den 20. april om eftermiddagen til og med søndag morgen.

På nuværende tidspunkt kan politiet ikke komme med flere oplysninger i sagen. Det skyldes hensyn til efterforskningen.

Læs også
Mand forsvundet efter "mistænkelig" brand: Politi efterlyser vidner
Læs også
Mand forsvundet efter "mistænkelig" brand: Politi efterlyser vidner

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Sådan her så det ud, da politiet arbejdede i området ved grusgraven.

 


Nyhedsoverblik