Nyhedsoverblik

Altan.dk reddet fra konkurs

Danmarks største altanvirksomhed, der har hovedsæde i Sorø, er reddet to uger efter konkursbegæring. Det skriver Sjællandske.

Mandag aften blev virksomheden genstartet med nye ejere og ny kapital.

– Vi tror på virksomheden og produktionen, så vi overtager hele staben, alle ansatte og selve virksomheden og laver en genstart, hvilket faldt på plads i aftes.

Sådan siger Poul Plougmann, som er initiativtager til redningsplanen og en af flere erfarne erhvervsledere, der sikrer fortsættelse af Altan.dk til Sjællandske.

Alle kunder kan ånde lettet op, da alle forudbetale aftaler vil blive honoreret. Derudover vil alle altaner og andre opgaver fra Altan.dk blive leveret som aftalt, til trods for den to ugers pause som konkursbegæringen skabte, siger Poul Plougmann.