Nyhedsoverblik

Færre anmeldelser om rotter

Antallet af anmeldelser om rotter er faldet i Sorø Kommune.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Antallet af anmeldelser er ifølge kommunen faldet fra 2.687 i 2020 til 1.472 i 2023.

Også brugen af kemiske midler til bekæmpelse af rotterne er mindsket i kommunen.

I perioden 2020 til 2023 er forbruget faldet med omkring 96 procent, står der i pressemeddelelsen.

Af den fremgår det, at der er to vigtige grunde til, at man har haft fokus på rottebekæmpelse i Sorø de seneste tre år.

- Dels at undgå sekundære forgiftninger af rovfugle og rovdyr, der ofte er fredede og desuden ikke er målgruppen for de kemiske midler, dels at undgå for mange genanmeldelser, hvor rotterne kommer igen og igen, fordi der ikke bliver forebygget, og årsagen til rotterne ikke er fjernet, skriver kommunen. 

Læs også
Døde rotter skylles ud i populær sø
Læs også
Døde rotter skylles ud i populær sø