Folkeskolelærer skyldig - dømt for at voldtage mindreårig elev

En 32-årig folkeskolelærer fra Sorø Kommune er netop kendt skyldig i at have voldtaget en 13-årig elev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Retten i Næstved har netop kendt en 32-årig folkeskolelærer skyldig i voldtægt af en 13-årig elev.

Den 32-årige skolelærer Bjørn Christiansen, der har skiftet navn fra Jacob Emil Laudrup Høpner, har undervist i idræt på en skole i Sorø Kommune og er kendt skyldig i flere gange at have voldtaget, krænket og truet den mindreårige elev.

Overgrebene fandt sted i 2018, mens den pågældende elev var 13 og 14 år gammel.

Læs også
Folkeskolelærer tiltalt for voldtægt af elev
Læs også
Folkeskolelærer tiltalt for voldtægt af elev

Finder pigens forklaring troværdig

De væsentlige beviser er pigens forklaring og tiltaltes forklaring. De har begge forklaret, at de har haft et nært forhold.

Andre elever har også forklaret om, at de anså læreren som grænseoverskridende.

Dommer og nævninge mener, at pigens forklaring er meget detaljere med hensyn til steder, tidspunkter og genstande, og at det virker selvoplevet og troværdigt.

Eleven anmeldte først forholdene i januar 2019, men retten har ikke ment, at det svækker hendes forklaring, at hun ikke anmeldte sagen, lige da det var sket. 

Retten mener, det var tiltalte, der tog initiativet. Mindst fem gange har han haft anden kønslig omgang end samleje med eleven. De mener, at der er tale om § 216 stk. 3, der er særligt skærpende omstændigheder. 

Læs også
Anklaget for at voldtage 13-årig elev - skole fik flere advarsler om tiltalt lærer
Læs også
Anklaget for at voldtage 13-årig elev - skole fik flere advarsler om tiltalt lærer


Den 32-årig folkeskolelærer er også kendt skyldig i at have truet den mindreårige elev til ikke at fortælle om overgrebene. Ifølge anklageskriftet har han truet med, at han var en del af en hemmelig gruppe af tidligere soldater, som vil slå hende og hendes familie ihjel, hvis hun fortalte nogen om det. Retten mener, at det er bevist, at han har truet hende med en hemmelig soldatergruppe.

Lærer forklarer sig med PTSD

Læreren er tidligere udsendt soldat og har forklaret, at PTSD førte til, at han udviste dårlig dømmekraft og indledte et seksuelt forhold med den 13-årige pige. Han har dermed erkendt dele af anklageskriftet, men været uenig med anklagemyndigheden i, at forholdet fra den 13-årige piges side ikke var frivilligt.

Læs også
Anklaget for voldtægt af 13-årig:
Lærer forklarer overgreb med PTSD
Læs også
Anklaget for voldtægt af 13-årig:
Lærer forklarer overgreb med PTSD

Da pigen gerne ville indgå i en seksuel relation med ham, var han derfor ikke i stand til at sige fra, men lod sig rive med, mener han.

Da pigens DNA er fundet på både håndjern, reb og halsbånd, der var i lærerens besiddelse, har han erkendt at have brugt dem på pigen.

Skolelæreren har i retten selv forklaret, at han i forbindelse med et kursus i selvforsvar på skolen havde håndjern med, og at pigen efterfølgende bad ham om at tage remedierne med, da de skulle mødes. 

Anklageren mener, at pigen blev bundet og voldtaget analt, mens læreren hev hårdt i det halsbånd, han havde givet hende på. Det har retten nu givet anklager medhold i, da der er DNA på håndjern, tæppe og halsbånd. 

Anklager går efter mindst syv år

Anklager Siw Olsen går efter en straf på minimum syv år.

Hun fremhæver særligt § 216 stk 3, som handler om voldtægt af særligt farlig karakter og henviser til voldtægten i skoven. Derudover understreger anklageren, at der er tale om et tillidsfyldt forhold til en skolelærer fra en elev, og at der er tale om flere fourettede med tre elever, der alle er børn.

Forsvareren går efter 2-4 års fængsel og mener, der skal lægges vægt på de formildende omstændigheder. Han er ustraffet, har altid haft arbejde. Han har tjent Danmark og har derfor en invaliderende lidelse. Havde han ikke været udsendt, var det her nok ikke sket, mener forsvarer. 

Læs også
Lærer anklaget for at voldtage 13-årig elev og binde hende i skov
Læs også
Lærer anklaget for at voldtage 13-årig elev og binde hende i skov


Han har en hustru og en familie, der støtter ham, og som også er til stede i retten i dag. Der er ingen tvivl om at han angrer og er meget flov, mener forsvarer.

Han stoppede selv forholdet. Det fremgår af korrespondancen. Han blev plaget af pigen om at genoptage kontakten, men han fastholdt at der ikke skulle ske mere. 

Hvis han ikke må undervise børn igen, og han kan derfor ikke bruge sin uddannelse, er det em formildende omstændighed, mener forsvarer.

Har siddet isoleret

Den 32-årig lærer har været varetægtsfængslet i 10 måneder, og det har været svært for ham med PTSD, mener forsvaren. Han har været nødt til at sidde isoleret, fordi han frygter at få tæsk af de andre fanger.

- Jeg er meget ked af det, der er sket, siger den dømte grædende.

- Varetægtsperioden har været ekstremt hård, og det er virkeligt ikke nemt at sidde isoleret og jeg håber også at man vil tage hensyn til min familie, siger han.

Strafudmålingen falder senere i dag.


Nyhedsoverblik