Nyhedsoverblik

''Helt ekstrem'' interesse for at købe kirke

Muligheden for at købe sin helt egen kirke har vakt stor interesse fra mulige købere.

Baptistkirken i den lille by Nyrup, der ligger nord for Sorø, er sat til salg for 2.195.000 kroner efter menighedsrådet har måttet tage konsekvensen af det faldende medlemstal

Søndag er 45 grupper tilmeldt åbent hus, og ifølge ejendomsmægleren Peter Due er det ''helt ekstremt'' med interessen.

Det siger han til TV2

Nyrup Kirke
Foto: Peter Due Bolig/PR

Kirkebygningen rummer 520 kvadratmeter, ligesom der er en dertilhørende kælder på 220 kvadratmeter. Den kommende køber får blandt andet orgel, kirkebænke og døbefont med i handlen.

Op til 150 mødte op 

Efter søndagens åbent lyder meldingen, at der er flere potentielle købere.

- Der var en, der sagde med det samme, at han ville købe det, siger Peter Due til TV2 ØST.

Derudover var der 3-4 andre interesserede blandt de 125 til 150 mennesker, der var mødt op. 

- Havde det været et almindeligt hus, havde vi solgt det i år, siger ejendomsmægleren. 

Der er endnu ikke lagt et reelt bud eller en købsaftale, da menighedsrådet skal blive enige om den kommende ejer. 

Flere af de interesserede var andre trosretninger. Andre ville omdanne kirken til et aktivitetshus til brug af blandt andet musik, sammenkomster og møder. 

Læs også
Her kan du købe din helt egen kirke
Læs også
Her kan du købe din helt egen kirke