Nyhedsoverblik

Kampesten årsag til trafikulykke - vej spærret

En billist har påkørt en kampesten, der lå midt på Parnasvej i Sorø og er efterfølgende kørt ind i en modkørende bil. Vejen er spærret i begge retninger.

Kort efter klokken 20.00 modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om ulykken, hvor en bilist først kørte ind i en kampesten, der lå midt på Parnasvej i Sorø og efterfølgende kørte direkte ind i en modkørende bil. 

En person er kørt til kontrol på sygehuset. 

- Vejen er spærret i begge retninger, og vi er til stede indtil vi har fået klarlagt, hvad der er sket. Der er et stendige tæt på, så det er nærlæggende at forestille sig, at kampestenen kommer derfra, men vi skal undersøge, om det er et hændeligt uheld, eller om stenen er placeret der forsætteligt, fortæller Nicolai Lynge, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.