Det var svært at få armene ned for Sten Lennart Jakobsen, da han som den første dansker nogensinde fandt et knoglestykke fra et vingeled hos en flyveøgle ved Stevns Klint.
- Det var en meget stor dag, og taget betragtning af, jeg har samlet fossiler her på Stevns i mere end 50 år, har jeg aldrig fundet noget, der ligner det her. Så jeg blev selvfølgelig glad, fortæller Sten Lennart Jakobsen til TV2 ØST, som er konservator hos Geomuseum Faxe
- Det gav virkelig et gib i mig, da jeg fik knoglen under et mikroskop, siger han videre.
Det er første gang, der er fundet bevis på, at en flyveøgle har været i det område, der engang skulle blive til Danmark.
Knoglestykket måler lige omkring fem millimeter i længden og 1,3 millimeter i tykkelsen.
66 millioner år siden
Knoglestykket er også blevet undersøgt af en palæontolog, som er ekspert i fossile fugle, og han vurderer, at knoglen er fra flyvefingeren fra en flyveøgle. Flyvefingeren er det yderste stykke af vingefanget.
Vi sætter et kraftigt digitalt mikroskop op, så besøgende på Fossilernes dag har en chance for at se det ordentligt.
- Det er det mest spændende fund, der er fundet sted her i de seneste 15 år, jeg har været museumsinspektør. Vi har altid vidst, at flyveøglerne måtte have været der, for de var udbredte over hele verden, men de er aldrig blevet fundet i det danske kridt før nu, siger Jesper Milán, som er museumsinspektør for Geomuseum Faxe.
- Det er aldrig fundet her i Danmark før - ej heller Holland og Tyskland for den sags skyld.
Hvad er flyveøgler?
Pterosaurere var en gruppe af krybdyr beslægtet med krokodiller og dinosaurer, som havde udviklet evnen til at flyve. Deres vinger var bygget op på en helt unik måde, idet deres ene finger var blevet ekstremt forlænget og holdt en hudmembran, de brugte til at flyve med.
Pterosaurere opstod som dyregruppe tilbage i midten af den geologiske tidsperiode Triastiden, for omkring 245 millioner år siden, og de var luftrummets absolutte herskere indtil slutningen af kridttiden, hvor de uddøde sammen med de store dinosaurer.
Pterosaurere fandtes i alle størrelser lige fra bittesmå former ikke større end en spurv til kæmper med et vingefang på over 12 meter. Den fundne knogle fra Stevns stammer fra det inderste led i den forlængede ”flyvefinger”, fra en lille flyveøgle der ikke har været meget større end en lille måge.
Kilde: Geomuseum Faxe
Flyveøglen levede angiveligt inden for de sidste 50.000 år af kridttiden, som var for 66 millioner år siden. Det vurderes også, at den var var blandt de allersidste flyveøgler på jorden.
Mulighed for at se knoglen
Der er også mulighed for udefrakommende at se det helt særlige fund fra Stevns Klint.
Fingeren fra flyveøglen kan nemlig ses den 26. oktober i forbindelse med fossilernes dag på Geomuseum Faxe.
Knoglen er dog så lille og meget svær at få øje på, hvorfor det kræver hjælpemidler, hvis gæsterne skal have mulighed for overhovedet at se det historiske fund.
- Knoglestykket er ekstremt lille, så det er en udfordring at formidle. Derfor sætter vi et kraftigt digitalt mikroskop op, så besøgende på Fossilernes dag har en chance for at se det ordentligt. Vi låner også en model af en lille flyveøgle fra firmaet 10 Tons, som laver modeller af fortidsdyr til museer. Det kan give et indtryk af, hvor knoglen kommer fra, siger Jesper Milàn i en pressemeddelelse.
