Nyhedsoverblik

Kloaksystem er maksimalt belastet

På grund af den kraftige og vedvarende regn er kloaksystemet og renseanlægget maksimalt belastet i Klippinge.

Derfor har det kommunale forsyningsselskab i Stevns Kommune torsdag sendt en sms til samtlige husstande i området, som er tilkoblet det lokale renseanlæg. Det drejer sig om cirka 1.000 husstande.

I sms’en opfordrer forsyningsselskabet til at minimere vandforbruget i hjemmet.

Helt konkret skal folk undgå at udlede mere vand til kloakken end nødvendigt. 

Det vil sige, at man skal vente med at gå i bad, sætte vaske- eller opvaskemaskine i gang samt minimér toiletskyl.

Bor du inden for den lyserøde afgrænsning, skal du spare på vandet. De røde og blå markeringer viser de kloakerede ejendomme.
Bor du inden for den lyserøde afgrænsning, skal du spare på vandet. De røde og blå markeringer viser de kloakerede ejendomme. Foto: Stevns Kommune