Nyhedsoverblik

Landsbyer imod flere vedvarende energianlæg

- Vi føler os virkelig overbebyrdede af den her form for industri, som efterhånden gror op omkring vores lille værdifulde kulturarvslandsby, siger Dagmar Hagedorn fra Bukkerup syd for Holbæk.

Her er planer om at etablere et solcelleanlæg på 152 hektar ved landsbyen. Men der er i forvejen flere store svinefarme og seks vindmøller i området, og derfor mener beboerne ikke, landsbyen kan rumme flere energianlæg.

Det samme er meldingen fra Maglebjerg ved Svinninge, hvor der allerede er etableret et solcelleanlæg, men hvor der nu også er planer om at opføre tre vindmøller.

Men ifølge udvalgsformanden er der ingen vej udenom:

- Jeg kan godt følge dem, jeg kan bare ikke rigtig gøre noget ved det, for vi har en bunden opgave der går ud på at skaffe mere energi fra solceller og vindmøller, og der er vi nødt til at se på, hvor vi generer færrest muligt, siger Karen Thestrup Clausen (EL).

Læs også
Landsbyer føler sig kvalt af solceller og vindmøller
Læs også
Landsbyer føler sig kvalt af solceller og vindmøller