Nutella i brøler - viser forkert klint på glas

Som led i en kampagne viser Nutella smukke billeder af danske landskaber på deres glas. Desværre er de kommet til at bytte rundt på Stevns og Møns Klint.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et opslag i en Facebook-gruppe for borgere på Møn har fået stor opmærksomhed.

En af gruppens medlemmer kom nemlig til at se nærmere på et Nutella-glas, der skulle være nummer to ud af seks i en samling motiver fra det sommerlige Danmark.

På glasset vises et smukt billede af Stevns klint ved Højerup Kirke - men den ledsagende tekst siger Møns Klint.

Højerup Kirke ved Stevns Klint. Billedet på Nutella-glassene er beskåret, så kirken akkurat ikke kommer med i billedet.
Højerup Kirke ved Stevns Klint. Billedet på Nutella-glassene er beskåret, så kirken akkurat ikke kommer med i billedet. Foto: Stevns Kommune/Arkivfoto
Som det ses, så er der zoomet godt ind på klinten fra positionen ved den gamle kirke.
Som det ses, så er der zoomet godt ind på klinten fra positionen ved den gamle kirke. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST
De to overstående billeder sat sammen for lettere at kunne sammenligne.
De to overstående billeder sat sammen for lettere at kunne sammenligne. Foto: Grafik: Jakob Olling - TV2 ØST

Generelt har forvekslingen dog ikke udløst vrede på Møn, men derimod en masse brede smil.

- Det må da blive et samleobjekt med sådan en bommert, skriver én i gruppen.

- Jeg vidste ikke, at det er Stevns Klint. Men jeg kunne tydeligt se, at det ikke er Møns Klint. Det er ikke så godt, at de ikke lige får det rigtige navn på, skriver en anden.

- Ja, klint er vel klint. Smuk natur, skriver en tredje.

Kampagnen med 'Møn'-emballagen er en del af en større sommerkampagne fra Nutella, hvor man på en særlig hjemmeside kan finde tip og ideer til andre oplevelser i Danmark. Glasset er en del af en serie på seks glas, der viser sommerbilleder fra Danmark. På siden kan man også se billeder af glasset med et billede af Stevns Klint.

Læs også
Gylpet op for 70 millioner år siden - nu udstilles Jans unikke fund
Læs også
Gylpet op for 70 millioner år siden - nu udstilles Jans unikke fund

TV2 ØST har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Ferrero, firmaet bag Nutella.

I en skriftelig udtalelse, der ankom efter første udgave af denne artikel var udgivet, svarer de, at de, at de er kede af fejlen.

- Denne kampagne løber indtil slutningen af september med det formål at værdsætte skønheden ved de steder, der er vist i Nutella-krukkerne. Vi er i gang med at fjerne billedet af denne specifikke krukke på vores hjemmeside, oplyser selskabet i en skriftlig kommentar til TV2 ØST.

Mange tager fejl

Selvom nogen hos kampagnen bag Nutella måske nok er ærgerlige over ombytningen i dag, så er det dog hverken første eller sidste gang, at nogen er kommet til at bytte rundt på klinterne på Møn og Stevns.

Det siger Jan Nielsen, der er naturguide ved Geocenter Møns Klint, der ligger ved et af de smukkeste punkter på Møns Klint.

Kirken på klinten er stadig i brug på Stevns. Den benyttes til blandt andet brylluper. I højre side ses motivet på Nutella-glasset.
Kirken på klinten er stadig i brug på Stevns. Den benyttes til blandt andet brylluper. I højre side ses motivet på Nutella-glasset. Foto: Arkivfoto

- Der sker tit det, at nogen kommer hertil og ser klinten, og så bagefter spørger, hvor de finder Højerup Kirke. Og det er jo altså ikke her, siger han.

Læs også
Museum på Stevns trækker overskrifter verden over
Læs også
Museum på Stevns trækker overskrifter verden over

Mens Møns Klint med sine store, hvide kalkpartier oftest kaldes den smukkeste klint, så er det dog klinten ved Stevns, der er løbet med den internationale opmærksomhed. 

Det skyldes, at det var her, at man første gang fandt spor af den meteorit, der stod bag dinosaurernes store masseuddøen. Fundet har gjort, at Stevns Klint er blevet udråbt som verdensarv af FNs uddannelses- og kultur-organisation Unesco.

Sådan kan du kende forskel

Selvom det måske kan være svært at se forskel på de to klinter, så er der store forskelle mellem dem, siger Jan Nielsen.

- Rent geologisk, så er der ret stor forskel på klinterne, selvom de på mange måder skyldes istiderne, siger han.

Stevns Klint er kendt for sine mange vandrette striber i kridtet.
Stevns Klint er kendt for sine mange vandrette striber i kridtet. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST
Møns klint, med den overliggende klinteskov.
Møns klint, med den overliggende klinteskov. Foto: TV2 ØST
Møns Klint efter et skred i vinters.
Møns Klint efter et skred i vinters. Foto: Signe Alvang - TV2 ØST

Mens Stevns Klint er rester af den naturlige kridt i undergrunden, der her blot er blevet skrabet fri af isen, så er historien anderledes på Møn. Her er det en enorm kridtflade, der er blevet revet fri af isen og er blevet skubbet op og efterladt på Møn for omkring 16.000 år siden.

- Men kan sige, at hvor Stevns Klint er den naturlige undergrund, der blot er skrabet fri, ligesom man også ser det omkring Limfjorden og i kystegnene, så er Møns Klint helt anderledes, siger han.

Læs også
Fredning af Stevns Klint blev ophævet - nu anker miljønævn afgørelsen
Læs også
Fredning af Stevns Klint blev ophævet - nu anker miljønævn afgørelsen

Historien betyder også, at kalken i Møns Klint ældre end kridtet på Stevns Klint.

- Populært sagt kan man sige, at kridtet ved Stevns Klint viser den allersidste del af kridttiden. Det er her, at man finder rester af de gamle vulkanudbrud og jo det her meteornedslag. Her er stenen ældre hos os, siger han.

Ser man på selve klinterne er der også store forskelle. Mens lagene i Stevns Klint er stort set vandrette, så ligger de populært sagt hulter til bulter på Møn på grund af den dramatiske historie om klintens tilblivelse. Samtidig er kalken i Møns Klint blødere end kridtet i Stevns Klint, hvilket også gør, at klinten ser anderledes ud.


Artiklen er opdateret
Artiklen er efter sin udgivelse blevet opdateret med en kommentar fra Ferrero, firmaet bag Nutella.

Nyhedsoverblik