Stevns afviser aktier i klyngebomber, tobak og porno

Politikerne på Stevns har udstyret sin bank med klare instrukser for, hvad kommunens penge må investeres i.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mens Kalundborg Kommune er den kommune i hele landet, der har flest penge anbragt i sortlistede obligationer og aktier, forholder det sig helt modsat i Stevns Kommune.

Blandt kommunens 328 investeringer, der samlet beløber sig til 98,4 millioner kroner, er ingen af dem udpeget som problematiske eller potentielt problematiske. 

quote Det er borgernes penge, og derfor giver det god mening at investere dem, så der kommer et afkast

Henning Urban Dam Nielsen (S), borgmester i Stevns Kommune

Det viser en kortlægning fra Gravercentret - Danmarks Center for Undersøgende Journalistik og Danwatch, som blev offentliggjort mandag.

Selv om han følte sig ganske sikker på, at alt var i skønneste orden, holdt borgmesteren i Stevns Kommune, Henning Urban Dam Nielsen (S), alligevel vejret et kort øjeblik, da han så tallene. 

- Vi har ikke tidligere investeret, men sidste år lavede vi en strategi, hvor vi oplistede en række principper til vores pengeinstitut, så der investeres i tråd med, hvad vi ønsker, siger han og tilføjer:

- Det har vi været ret grundige med.

Ingen russiske investeringer

Stevns Kommunes investeringspolitik, der blev vedtaget af politikerne i økonomiudvalget i 2023, indebærer, at en række principper for samfundsansvarlighed skal overholdes.

Det handler om normer for miljø, sociale forhold og virksomhedsetik.

Og så handler det helt konkret om, at der ikke investeres i selskaber, der sælger eller producerer klyngevåben og atomare, biologiske eller kemiske våben.

Højst fem procent af virksomhedernes omsætning må stamme fra tobak, våben, pornografi, hasardspil og fossile brændsler.

Læs også
- Vi skal heller ikke spille på rouletten for borgernes penge, siger borgmester
Læs også
- Vi skal heller ikke spille på rouletten for borgernes penge, siger borgmester

Virksomheder, der overtræder internationale regler og konventioner, er også bandlyst. Det betyder, at Stevns Kommune ikke har investeringer i russiske virksomheder.

Ifølge Henning Urban Dam Nielsen giver det god mening at investere den del af kassebeholdningen, man alligevel ikke står og skal bruge foreløbig.

- Det er borgernes penge, og derfor giver det god mening at investere dem, så der kommer et afkast. Det er ikke meget anderledes, end når private investerer deres formue, siger han.

Læs også
Kalundborg investerer i sortlistede selskaber
Læs også
Kalundborg investerer i sortlistede selskaber

Nyhedsoverblik