Derfor søgte kommunen økonomisk hjælp i Stormflodspuljen og har fået 1,9 millioner kroner til genopbygning af de mange ødelagte områder.
I Stevns Kommune blev tre havne i Bøgeskoven, Rødvig og Lund stærkt medtagede af stormen, et dige ved Tryggevældes Å’s udløb tog skade og havet gnavede sig ind på veje langs kysten flere steder.
Ifølge Stevns Kommune løber regningen for stormfloden op på cirka 11 millioner kroner, hvoraf Stormflodspuljen erstatter 1,9 millioner.
Erstatningen fra Stormflodspuljen skal bruges til genopretning af vej og sti på Kystvejen og genopbygning af diget ved Tryggevælde Å's udløb. Og så skal en del af pengene gå til at udbedre Rødvig havn.