Svend så sit livsværk blive smadret - nu genopbygger han det

Svend mistede sit livsværk, da stormen ramte Rødvig i efteråret og tog de røde fiskerhuse med sig. Nu genopbygger han sit hus sammen med sin søn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tilbage i oktober ødelagde en kraftig storm de ikoniske fiskeskure ved Rødvig Havn på Stevns.

Et af dem tilhørte 79-årige Svend Olsen, som byggede det på egen hånd i 1996.

- Det har været mit livsværk i 27 år, så det gjorde sgu ondt at se, siger han. 

Udover at fiskerhusene blev brugt af fritidsfiskere til at opbevare deres udstyr, bliver husene betragtet som et vartegn for byens havn.

Sådan så det ud, da den kraftige vind og vandmasserne på få timer havde ødelagt de velkendte røde fiskerhuse på havnefronten i Rødvig havn.
Sådan så det ud, da den kraftige vind og vandmasserne på få timer havde ødelagt de velkendte røde fiskerhuse på havnefronten i Rødvig havn. Foto: TV2 ØST

Nyheden, om at fiskerhusene var gået tabt, blev også modtaget med ærgrelse hos turistforeningen VisitSydsjælland-Møn:

- Det er en skam og et stort tab, at de ikoniske røde fiskerhytter i Rødvig havn er blevet offer for en storm i en skala som denne. Det er en attraktion, der risikerer at gå tabt, sagde de dengang til TV2 ØST.

- Vi håber, at man i lokalmiljøet kan gå sammen om at genoprette husene, når vinden har lagt sig.

Og det ønske går nu i opfyldelse. 

Et hurtigt rejsegilde

Efter stormen tænkte Svend Olsen, at det måtte være enden for fiskeskuret. Men sådan mente hans søn, der er tømrer, ikke det skulle gå. Derfor tilbød han sin hjælp. 

- Jeg kunne jo ikke undvære det. Jeg skulle jo have sådan et resten af mine dage sammen med min jolle, der ligger dernede, som jeg fisker fra.

Bekendte hjælper også til med at få det nye fiskerhus i stand.
Bekendte hjælper også til med at få det nye fiskerhus i stand. Foto: Svend Olsen

Derfor besluttede far og søn sig for at bygge huset op igen. Og blot to dage efter de begyndte at bygge, kunne de holde rejsegilde.

Torsdag blev der holdt rejsegilde for det nye hus.
Torsdag blev der holdt rejsegilde for det nye hus. Foto: Svend Olsen

- Mange sagde, ’'hold kæft, I er hurtige''. Ja ja, sådan er vi jo bare. Der skal jo ske noget, når først vi har fat i hammer og søm, siger Svend Olsen.

Lokale kræfter hjælpes ad

Flere lokale kræfter er også gået i gang med at genopbygge fiskerhusene ved havnefronten.

Læs også
29 både sunket i Rødvig efter stormflod - nu skal de bjærges
Læs også
29 både sunket i Rødvig efter stormflod - nu skal de bjærges

Svend Olsen fortæller, at også håndværkerelever fra Næstved har tilbudt at bygge rammerne til husene uden beregning - man skal blot selv kunne transportere dem til Rødvig. 

Svend Olsens søn er tømrer, og hjælper til med at bygge.
Svend Olsens søn er tømrer, og hjælper til med at bygge. Foto: Svend Olsen

På trods af det flotte tilbud, mente Svend Olsen og hans søn, at de kunne klare det hurtigere selv. 

Og inden længe står det nye fiskeskur igen klar til brug - forhåbentlig i mange år endnu. 

- Så længe jeg kan stavre derned, så skal jeg sgu have det, siger han. 

Læs også
Kendte bådhuse risikerer at gå tabt
Læs også
Kendte bådhuse risikerer at gå tabt

Nyhedsoverblik