Nyhedsoverblik

Triatlet fra Stevns klar efter Paris

OL-triatlet Emil Holm får Ironman-debut i København i morgen kun 2,5 uge efter OL i Paris.

Den 27-årige OL-triatlet Emil Holm, SHS-Stevns-Tri, trækker for alvor i arbejdstøjet, når han for første gang skal prøve kræfter med den ultimative triatlondistance: Ironman, skriver IROMMAN i en pressemeddelelse. 

Stevns-atleten stiller nemlig lidt overraskende til start ved søndagens IRONMAN Copenhagen, kun 2,5 uge efter han kom over målstregen i Paris som nummer 35 ved triatlonkonkurrencen ved OL. Dér tog det en time og 49 minutter at gennemføre 1.500 meter svømning, 40 km cykling og 10 km løb.

Søndag er det en noget længere dag, den hurtige triatlet kan se frem til, når han skal gennemføre 3,8 kilometer svømning i lagunen i Amager Strandpark, 180 kilometer cykling gennem København og Nordsjælland, og til slut et afsluttende maraton på 42,2 kilometer langs havnefronten i København og med den legendariske målstreg på Christiansborg Slotsplads.

Læs også
Lokal triatlet efter tur i Seinen: Vasker mig gerne i den for at få endnu et OL
Læs også
Lokal triatlet efter tur i Seinen: Vasker mig gerne i den for at få endnu et OL