Ukrainsk familie ankommet til Stevns - lokale vil hjælpe dem i arbejde

En større ukrainsk familie ankom torsdag aften til Store Heddinge på Stevns. Nu forsøger de lokale at hjælpe dem med at få en hverdag op at køre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da en Ukrainsk familie på ni ankom til Store Heddinge tirsdag aften, havde lokale borgere fra Stevns allerede sørget for, at der stod et hus klar til indflytning. 

- På to dage fik vi gjort huset til et fuldstændig almindeligt hjem med borde, stole og service, fortæller Anette Munkgaard, der har fået donationer fra lokale.

quote Vi kan slet ikke beskrive med ord, hvor taknemmelige vi er for den hjælp, vi har fået

Lyudmila Shavlovsiy, Zhytomyr, Ukraine

Anette Munkgaard og hendes mand lever af at købe huse, de renoverer og derefter sælger. Derfor stod de også hurtigt klar med et hus, der kunne rumme de ni flygtninge.

Med hjælp fra flere andre lokale fra Stevns, der blandt andet donerede interiør og mad, havde familien Shavlovsiy hurtigt et hjem, de kunne flytte ind i.

Anette Munkgaard hjælper blandt andet også familien og deres børn med at lære dansk.
Anette Munkgaard hjælper blandt andet også familien og deres børn med at lære dansk. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST - Arkivfoto

- Vi kan slet ikke beskrive med ord, hvor taknemmelige vi er for den hjælp, vi har fået, siger Lyudmila Shavlovsiy.

Drev en fabrik i Ukraine

Familien Shavlovsiy har indset, at krigen i Ukraine ikke slutter foreløbigt, derfor er de fast besluttet på at skabe en ny hverdag i Danmark. 

- Vores plan er at få et job. Måske lære noget nyt, siger Lyudmila Shavlovsiy.

I Ukraine havde familien deres egen fabrik, hvor de lavede voks- og bivoks lys. Derfor håber Sergei og Lyudmila Shavlovsiy, at det er noget, de kan bruge i Danmark.

Familien lavede forskellige slags lys ud af voks og bivoks på en mindre fabrik i Ukraine.
Familien lavede forskellige slags lys ud af voks og bivoks på en mindre fabrik i Ukraine. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST - Arkivfoto

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har tidligere sagt, at de arbejder på en særlov, så ukrainske flygtninge kan arbejde i Danmark. 

På Stevns er Anette Munkgaard allerede i gang med forberedelserne til, at den ukrainske familie kan realisere deres drøm, hvis Folketinget vælger at indføre særloven.

Læs også
Frivillige tager til ukrainsk grænse for at hjælpe efterladte kæledyr: - Hvis vi ikke kommer, så dør de
Læs også
Frivillige tager til ukrainsk grænse for at hjælpe efterladte kæledyr: - Hvis vi ikke kommer, så dør de

- De vil rigtig gerne ud på en stearinfabrik for at arbejde og lære noget, så vi er allerede i gang med at få nogle fra Stevns og Køge til at arrangere jobs til dem, siger Anette Munkgaard.

- Vi vil altid fortælle, hvordan Europa hjalp os og reddede vores familie, siger Lyudmila Shavlovsiy.


Nyhedsoverblik