En broget samling af både røde, blå, grønne og gule partier fra højre til venstre af det politiske spektrum er fortalere for at begrænse eller helt stoppe for råstofindvending via sandsugning i Køge Bugt, når de nuværende tilladelser udløber.
Råstofindvindingen, der efterlader huller i havbunden og af eksperter er kritiseret som skadelig for havmiljøet, har i Køge Bugt tilladelser med udløb i 2025 og 2026, hvorfor der inden længe skal udpeges nye områder til sandsugning.
I regeringens oplæg til en ny havplan – der er til politisk forhandling, når et nyt folketing er blevet stykket sammen – åbnes der for en mangedobling af de områder, hvor adskillige millioner kubikmeter sand kan suges op fra havbunden.
Alene i Køge Bugt lægges der op til, at der skal kunne suges ti gange så meget havbund op som i dag.
Udpint, udnyttet og misbrugt bugt
Flere partier på tværs af det politiske skel melder sig nu som modstandere af øget råstofindvinding i bugten og åbner for at inddæmme området i den kommende marine naturnationalpark i Øresund.
- Det er på tide, at man ophører med yderligere udpining af Køge Bugt, så planter og dyr kan få fred og ro til at reetablere sig i det skrøbelige økosystem. Vi er indstillet på, at råstofindvinding ikke skal fortsætte, og dermed fornys, siger Charlotte Munch, der er spidskandidat for Danmarksdemokraterne i Københavns Omegns Storkreds.
Indvindingen skal stoppes, og sandsugning skal forbydes. Processen er stærkt skadelig for havmiljøet
- Indvindingen skal stoppes, og sandsugning skal forbydes. Processen er stærkt skadelig for havmiljøet. Mangeårigt misbrug af ressourcerne i bugten er en af de største enkeltårsager til at det marine liv i bugten i dag er i en sølle forfatning, siger Trine Mach, spidskandidat for Enhedslisten i Sjællands Storkreds.
Ordførere fra SF, Alternativet og Frie Grønne svarer ligeledes, at sandsugning i Køge Bugt skal stoppes ”hurtigst muligt”.
Radikale Venstres Zenia Stampe taler for at udfase praksissen - blandt andet med argumentet, at områderne i bugten ifølge Miljøministeriet er defineret som "tabt natur".
- Og det understreger bare, hvor voldsom udnyttelsen allerede er i dag. Alligevel lægger regeringen i deres nye udkast til havplan op til en tidobling af råstofindvindingen i Køge. Vi vil gå den modsatte vej og udfase råstofindvindingen og genoprette naturen i Køge Bugt, siger Zenia Stampe (RV).
Sådan foregår sandsugning på havet:
Sandsugning er en form for råstofindvindning, hvor lange rør fra skibe suger sand, grus og ral op fra havbunden med et eller to rør. Herefter sorteres vandet fra, og materialer som sand og ral kan også sorteres fra hinanden ved sugningen.
Der findes to forskellige metoder til sandsugning: stiksugning og slæbesugning.
Ved stiksugning ligger skibet stille og suger med et fremadrettet sugerør. Det skaber de kegleformede huller og fordybninger i havbunden.
Ved slæbesugning sejler skibet langsomt fremad og suger med et bagudrettet sugerør. Denne metode efterlader lange spor i havbunden med en bredde på omkring 1,5 meter og en dybde på op til 40 centimeter.
Det indvundne materiale anvendes især i byggebranchen, hvor det kan bruges fra alt beton til opfyld af landvindinger i havet.
Det er Miljøstyrelsen, der udsteder tilladelserne til entreprenører til at suge sand fra den danske havbund. Det er dog virksomhederne bag sandsugningerne, der selv skal foretage miljøkonsekvensvurderinger. Ofte bliver disse foretaget af et konsulenthus, hvorefter Miljøstyrelsen give endelig tilladelse.
Det er anerkendt af Miljøstyrelsen, at sandsugning har indvirkning på havbunden, og eksperter har påpeget, at praksissen har en ødelæggende effekt.
Kilde: Miljøstyrelsen
I Venstre taler miljøordfører Jacob Jensen for at begrænse råstofindvending i bugten – men ikke for decideret at stoppe det.
- Råstofindvending i Køge Bugt skal begrænses for at skåne det sårbare dyreliv, der i forvejen er truet. Men det kan ikke stå alene. Derfor mener vi også, at man bør se på at håndtere spildevandsudledninger til bugten langt bedre end i dag, hvor der er alt for mange overløb med urenset spildevand til havet ved skybrud, siger Jacob Jensen (V).
Mens Dansk Folkepartis René Christensen ikke vil forholde sig til sandsugning specifikt og i stedet foreslår, at ”10 procent af dansk hav skal være urørt”, ønsker Nye Borgerlige ikke at besvare TV 2 Lorrys spørgsmål.
- Et af de steder, hvor konsekvensen af råstofvindingens ødelæggelser ses tydeligt og ikke tager de nødvendige hensyn, er sandsugning. Vi skal derfor opretholde et stop for sandsugning i Øresund samt sætte en stopper for sandsugning i Køge Bugt. De sidste rester af vores fælles naturarv skal bevares til kommende generationer, siger Pernille Vermund (NB).
Ved artiklens oprindelige udgivelse havde hverken Lea Wermelin (S) eller miljøordfører Mette Gjerskov (S) besvaret TV 2 Lorrys henvendelser.
Senere på dagen stiller miljøordfører Mette Gjerskov dog op til interview.
Her forklarer ordføreren, at partiet har en ambition om, at øget genanvendelse af byggematerialer forhåbentlig på sigt kan udfase behovet for at indvinde råstoffer på havet via sandsugning.
- Vi ser positivt på de partier, der nu går ud og siger, at de helt vil stoppe eller udfase sandsugning. Det skal vi selvfølgelig tage med, når vi går ind til forhandlinger om den kommende havplan, siger Mette Gjerskov.
Ifølge ordføreren vil Socialdemokratiet ved disse forhandlinger gå efter at "begrænse sandsugning og råstofindvinding til færre områder og mindre arealer i det danske hav".
Konservative, Moderaterne, Liberal Alliance og Kristendemokraterne har ikke besvaret TV 2 Lorrys henvendelser.
Naturnationalpark eller ej?
I Øresund nord for Køge Bugt er der gennem mange år også flittigt blevet sandsuget, men i 2018 blev der indført forbud mod råstofindvinding i det farvand.
Siden er Øresund blevet udpeget som kommende marin naturnationalpark, hvilket betyder, at naturen ”så vidt muligt får lov at udvikle sig på egne præmisser” og altså formodentlig et farvel til industrielle aktiviteter, der kan skade havet.
Det er dog ikke sikkert, at status af naturnationalpark vil betyde, at råstofindvending fra havbunden forbydes. De specifikke rammer for naturbeskyttelse i de kommende marine parker er fortsat til politisk forhandling.
Den geografiske afgrænsning af den kommende park er heller ikke fastlagt, men tidligere har miljøministeren præsenteret to modeller: en smal og en bred.
Mens den smalle model afgrænser det beskyttede område fra Gilleleje i nord til Amagers sydlige spids, indlemmer den brede model også hele Køge Bugt til og med Stevns Klint i naturnationalparken.
Netop denne model har otte borgmestre i kommunerne langs Køge Bugt talt for.
De otte partier, der har besvaret TV 2 Lorrys henvendelser, er alle enten fortalere for eller ”åbne over for”, at Køge Bugt skal være en del af naturnationalpark Øresund.