Sidste år blev Camilla og Dennis Kjær Andersens nyfødte søn bortadopteret med tvang af Guldborgsund Kommune. Og før det blev deres datter også tvangsbortadopteret.
Begge gange vurderede Guldborgsund Kommune og Ankestyrelsen nemlig, at parret var uegnede til at være forældre. Ikke fordi de er alkoholikere eller stiknarkomaner, men fordi de blandt andet hver især har et mentalt handicap.
I dokumentaren 'Hvem skal være min mor og far?' har TV 2 Dokumentar fulgt parrets kamp for at beholde sønnen Martin.
I dag, fem måneder efter han blev tvangsbortadopteret, tror de dog ikke længere selv på, at det er muligt.
Og den erkendelse har gjort og gør stadig ondt.
- Vores børn skulle jo fuldende pakken om at være en familie, fortæller Dennis Kjær Andersen til TV 2.
Det fylder alt
I dag ved Camilla og Dennis Kjær Andersen ikke, hvor deres søn er, eller hvordan han har det.
Det skyldes, at det er en såkaldt lukket adoption. Efter færdiggørelsen af programmet har en sagsbehandler fra Guldborgsund Kommune dog oplyst Camilla og Dennis, at begge deres børn er adopteret af den samme adoptivfamilie.
Parret har søgt om samvær med begge deres børn. De har ikke fået svar endnu, men sandsynligheden for, at det sker, er minimal. Siden lempelsen af loven i 2015 har ingen biologiske forældre fået tilladelse til samvær med deres tvangsbortadopterede børn.
- Jeg er ked af, at vi har mistet vores børn. Det fylder rigtigt meget, at vi ikke kommer til at se, hvordan de vokser op, siger Camilla Kjær Andersen, mens Dennis tilføjer:
- Havde jeg vidst, at det her ville ske, var de ikke blevet sat til verden. De fortjener det ikke, og vi fortjener det heller ikke. Det er hårdt at gå igennem, siger han.
Tvangsbortadoption
Tvangsbortadoption kan komme på tale, hvis forældrene eksempelvis har massive misbrugsproblemer eller lider af svær psykisk sygdom, og hvis problemerne er varige.
Sidste år blev i alt 30 børn tvangsadopteret i Danmark. Til sammenligning skete der tilbage i 2016 én tvangsadoption.
Stigningen kan man se i tal fra Ankestyrelsen, og den afspejler effekten af to lovændringer, der har gjort det lettere for kommunen at bortadoptere et barn uden samtykke fra forældrene.
I januar 2021 kom der et nyt udspil fra regeringen med overskriften "Børnene først", hvor socialministeren foreslår flere og tidligere bortadoptioner med tvang.
Men I havde jo allerede fået bortadopteret et barn. Hvorfor forsøgte I så at få et barn mere?
- For at vise kommunen at de havde taget fejl, da de tog vores datter. Hvis vi kunne vinde Martin, kunne vi måske få dem begge hjem og være den familie, vi gerne ville være, siger Dennis Kjær Andersen.
Gravid igen
I dokumentaren 'Hvem skal være min mor og far?' lyder det fra Dennis, at han og Camilla bare kan få et barn mere, efter kommunen har besluttet at tvangsbortadoptere Martin.
Efter optagelserne til dokumentaren har Camilla været gravid igen – dog var det ifølge parret ikke planlagt.
- Der har vi selv sagt stop. Det var for hårdt psykisk og fysisk sidst, så der har vi selv været ved lægen og fået det fjernet, fortæller Dennis Kjær Andersen.
Kunne I tænke jer at få et barn mere i fremtiden?
- Nej, vi har to børn. Det var planen, at vi skulle have to og så beholde dem, siger han.
I dag har Camilla derfor fået bevilget en hormonspiral, der forhindrer graviditet, af Guldborgsund Kommune. Parret har samtidig valgt at fokusere på andre lyspunkter i deres liv.
Efter 21 år som kærester er de for nylig blev gift og kan nu kalde sig mand og kone.
- Nu har vi fået to dejlige børn, så vi ville gerne fuldføre pakken og blive gift. Og det er det største, der er sket næstefter børnene, fortæller Dennis.
Vil sikre barnets tarv
TV 2 Dokumentar har forsøgt at få et interview med Guldborgsund Kommune, men kommunen har ikke ønsket at medvirke i programmet om tvangsbortadoptionen af Martin.
Guldborgsund Kommune har heller ikke ønsket at blive interviewet til artiklen om sagen, men vil kun svare på skriftlige spørgsmål.
I et skriftligt svar til TV 2 skriver kommunens social- og sundhedsdirektør, Allan Ruders, at "hovedformålet med adoption uden samtykke er at sikre børn, der ellers ville have været anbragt uden for hjemmet hele barndommen, en mulighed for kontinuitet og stabilitet".
Allan Ruders skriver desuden, at "adoption uden samtykke kun sker i de tilfælde, hvor forældrene ikke formår at bidrage til et positivt samvær med barnet".
På spørgsmålet om, hvorvidt økonomi spiller en rolle, når det kommer til brug af indgrebet, lyder det skriftlige svar fra social- og sundhedsdirektøren:
- Udgangspunktet for en adoption uden samtykke er alene at sikre barnets tarv, og der ligger således ikke en økonomisk betragtning bag vurderingerne.
Dokumentaren 'Hvem skal være min mor og far?' kan ses på TV 2 PLAY.