I februar 2022 udkom Sundhedsstyrelsen med en rapport om PFAS. Et sundhedsskadeligt stof, som det seneste år er konstateret i grundvandet flere steder i Danmark.
I rapporten takker styrelsen en nedsat ekspertgruppe for deres ”store bidrag til arbejdet”.
Det er Sundhedsstyrelsens rapport, ikke vores
Men tre af de eksperter, som styrelsen takker, var slet ikke involveret i selve udarbejdelsen af rapporten, fortæller de nu til TV 2. Og de tre, som alle er uafhængige og har forsket i det farlige stof, mener ikke, at indholdet er retvisende.
Tværtimod dysser det ifølge dem problemet med PFAS ned.
- Det kan undre, at en dansk myndighed nedtoner problemet, når man i EU og USA opprioriterer det, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet.
Han har en fortid som mangeårig sagkyndig i netop Sundhedsstyrelsen og er en af de tre uafhængige eksperter, som nu modsiger dele af rapportens indhold.
Så Sundhedsstyrelsen nedtoner problemet?
- Ja, det mener jeg absolut, siger han til TV 2.
Hvad er PFAS, og hvorfor er det farligt?
PFAS er en betegnelse for en lang række flourstoffer, der kan ophobe sig i kroppen, hvoraf nogle af stofferne kan øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder, ligesom det er skadeligt for immunforsvaret.
Tidligere har TV 2 for eksempel bragt historien om Kenneth Nielsen fra Korsør, hvis barnebarn i en alder af to år havde været indlagt seks gange, efter at familien i årevis havde indtaget ét af de giftige fluorstoffer gennem oksekødet fra en lokal kogræsserforening.
Sidste år nedsatte Miljøstyrelsen grænseværdien for "evighedsstofferne" PFAS drastisk fra 100 til 2 nanogram per liter. Det skete efter anbefaling fra det Europæiske Fødevareagentur (EFSA).
Grænseværdien er baseret på effekter på immunsystemet hos 1-årige børn.
Fravalgte undersøgelser
Ekspertgruppen blev nedsat af Sundhedsstyrelsen i september 2021 og havde ifølge pressemeddelelsen blandt andet til formål at ”rådgive om nyeste viden om helbredseffekter” af stoffet.
Det skete, efter at man i efteråret 2020 fandt for høje koncentrationer af et PFAS-stof i spildevand fra Korsør Renseanlæg.
- Nu vil vi samle de førende eksperter med kendskab til fluorholdige stoffers sammensætning og helbredsmæssige konsekvenser, skrev enhedschef Niels Sandø dengang om nedsættelsen af ekspertgruppen:
- Formålet er at samle den viden, vi allerede har på området, for dermed at kunne rådgive borgerne bedre.
VIDEO: Det giftige fluorstof er blandt andet fundet på en mark, hvor køer fra Korsør Kogræsserforening var blevet forgiftet. Børn og voksne, der havde spist kødet, har siden fået målt forhøjede PFOS-værdier - blandt andre Cecilie Roland, der dengang var højgravid.
De i alt 14 medlemmer af ekspertgruppen blev i alt indkaldt til tre møder. Et i oktober 2021 og to i starten af november.
Men da den rådgivende rapport skulle skrives, var det ifølge eksperterne langtfra al relevant viden, styrelsen inddragede.
Medlemmer af ekspertgruppen
- Ane Marie Thulstrup, ledende overlæge, Afdelingen for Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital, Udpeget af Danske Regioner
- Ann Lyngberg, ledende overlæge, Ph.d., Arbejds- og Socialmedicinsk afdeling, Holbæk sygehus
- Anne Hempel, overlæge, Styrelsen for Patientsikkerhed
- Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, professor, Institut for Folkesundhed – Miljø, Arbejde og Sundhed, Aarhus Universitet
- Jakob Hjort Bønløkke, overlæge, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital. Udpeget af Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin
- John Brodersen, professor, Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet. Udpeget af Dansk Selskab for Almen Medicin
- Kajsa Ugelvig Petersen, postdoc, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Udpeget af Danske Regioner
- Kenneth Nielsen, formand for Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening
- Kristina Jakobsen, professor, School of Public Health and Community Medicine, University of Gothenburg, Sweden
- Lisbeth E. Knudsen, professor, Afdeling for Miljø og Sundhed, Københavns Universitet
- Niels Erik Ebbehøj, overlæge, Dr. Med. Udpeget af Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin
- Paula E.C. Hammer, læge, Ph.d., Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus. Udpeget af Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin
- Philippe Grandjean, professor, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
- Tina Kold Jensen, professor, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
For eksempel kunne rapporten ifølge eksperterne være gået længere inden for effekterne på reproduktion.
For man vidste på det tidspunkt godt, at det påvirkede reproduktionen, siger Lisbeth E. Knudsen, professor på afdelingen for miljø og sundhed på Københavns Universitet, til TV 2.
- Men man holdt det så op imod nogle andre studier og mente ikke, at det var stærkt nok.
I rapporten står der, at der er ”nogen evidens” for, at stofferne fører til nedsat fertilitet. Men ”resultaterne er ikke konsistente på tværs af studierne eller er baseret på en enkelt undersøgelse”, og derfor inddrages den tilgængelige evidens altså ikke.
Det betyder, at man simpelthen tillader en eksponering, som formentlig er farlig
Selvom flere af de eksperter, som Sundhedsstyrelsen havde bedt om rådgivning fra, altså mente, at flere undersøgelser burde inddrages, blev de fravalgt.
Det på trods af at det fremgår af kommissoriet for ekspertgruppen, at et af formålene med gruppen netop var, at den skulle ”rådgive Sundhedsstyrelsen ved at identificere relevante studier og rapporter”.
"Det er uetisk"
TV 2 ville gerne have lavet et interview med Sundhedsstyrelsen, men det har ikke været muligt. I stedet har Sundhedsstyrelsen sendt følgende skriftlige kommentar:
- Sundhedsstyrelsen kan ikke helt følge den kritik, der er rejst fra enkelte medlemmer af ekspertgruppen vedrørende PFAS, og vi kan ikke genkende, at vi ikke fremhæver alvoren ved PFAS-forurening og de helbredseffekter, det kan have for mennesker.
Dog skriver Sundhedsstyrelsen, at der er en række videnskabelige usikkerheder, som gør, at konklusionerne i rapporten ”måske er et konservativt billede”.
Styrelsen uddyber, at det blandt andet skyldes, at det forskningsmæssigt kan være vanskeligt at etablere en sammenhæng mellem en eksponering for PFAS og helbredseffekter senere i livet.
Men ifølge Philip Grandjean har det konsekvenser, at man ikke inddrager relevant forskning, før man er 100 procent sikker på den. Det vil nemlig tage mange år at nå dertil, og i mellemtiden "eksponerer man de gravide, ammende og børn for nogle stoffer, som man nok senere hen får endeligt bevist er for farlige".
- Det er spørgsmålet om, hvornår skal man prioritere befolkningens sundhed, i forhold til hvor god en dokumentation man skal have over for blandt andet erhvervslivet.
Hvordan ved du, at erhvervslivet spiller en rolle?
- I øjeblikket importerer vi omkring fem tons fluorstoffer om året, på trods af at der har været ønsker fremme om helt at udfase dem. Så der må være nogle erhvervsgrupper, som åbenbart har brug for dem. Det er uberettiget at importere så giftige stoffer uden stærke begrænsninger, som tydeligvis ikke findes, siger Philippe Grandjean og tilføjer:
- Det mener jeg som læge, er uetisk, fordi det betyder, at man simpelthen tillader en eksponering, som formentlig er farlig, mens man venter på, at der kommer bedre dokumentation.
"Sundhedsstyrelsens rapport, ikke vores"
Den tredje ekspert, som sår tvivl om rapportens indhold, er Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.
Hun er professor med ph.d. i molekylær biologi og mener, at rapporten er "meget fokuseret på EFSAs (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, red.) konklusioner, som har nogle risici og mangler".
Den blev skrevet på en måde, som jeg ikke støttede
Derudover har styrelsen udelukket mindre, men vigtige studier, skriver hun til TV 2, hvilket betyder, at der er en "manglende beskrivelse af sundhedsrisici" i rapporten:
- Derfor – som jeg også udtrykte i det rådgivende panel (ekspertgruppen, red.) – mener jeg, at der er en risiko for ikke at informere befolkningen om den egentlige sundhedsrisiko ved eksponering.
Også Philippe Grandjean gjorde under de tre møder styrelsen opmærksom på sine holdninger.
Kan du se dit præg på rapporten?
- Nej. Den blev skrevet på en måde, som jeg ikke støttede. Så det er Sundhedsstyrelsens rapport, ikke vores, siger Philippe Grandjean.
Lisbeth E. Knudsen stemmer i:
- Fagligt set er det ærgerligt at udkomme med en rapport, der har en titel, der giver udtryk for at være dækkende over alle områder.
Titlen på rapporten er "Helbredseffekter af PFOA, PFNA, PFOS og PFHxS". Lisbeth E. Knudsen mener altså ikke, at alle helbredseffekter dækkes tilstrækkeligt.
Åben for dialog
TV 2 har spurgt Sundhedsstyrelsen, om det ikke er misvisende, at 14 deltagere i ekspertgruppen er skrevet på rapporten, når tre af dem siger, at de ikke har haft med udarbejdelsen af rapporten at gøre, og at indholdet af den ikke er retvisende.
Her lyder svaret:
- Nej.
Sundhedsstyrelsen oplyser i det overordnede svar, at der pågår flere studier om helbredseffekter ved udsættelse for PFAS, og at det vil være relevant at opdatere Sundhedsstyrelsens notat om nogle år.
Derudover er Sundhedsstyrelsen åben for at mødes med ekspertgruppen igen.
- Såfremt der er ny viden, eller noget, vi har overset i den rådgivning, vi har modtaget, herunder nye studier eller lignende, som kan være relevant, tager vi gerne en dialog med ekspertgruppen om det.