På skrivebordet på det lille kontor ligger en ordentlig stak valgpjecer.
Der er Enhedslistens logo på, men når kontorets indehaver skal ud og føre valgkamp til søndagens europaparlamentsvalg, er det ikke dem, han tager med.
Christian Juhl er ellers folketingsmedlem for Enhedslisten og stiller op i Sjællands Storkreds, men han er i gang med en særpræget valgkamp, hvor han stiller op for to forskellige partier. Folkebevægelsen mod EU ved europaparlamentsvalget 26. maj og Enhedslisten ved folketingsvalget 5. juni.
For første gang nogensinde har den 66-årige politiker ellers mulighed for at kæmpe for Enhedslisten ved begge valg. Det skyldes, at Enhedslistens medlemmer efter store interne uenigheder i 2016 besluttede, at liste Ø skulle på stemmesedlen ved europaparlamentsvalget i 2019.
Men den beslutning har Christian Juhl hele vejen igennem været stor modstander af, og han mener, der er en risiko for, at den kan få store konsekvenser for Folkebevægelsen mod EU.
- Hvis det viser sig at ende med, at Enhedslisten får et mandat, og Folkebevægelsen mod EU ikke gør, er det efter min mening et meget dyrt mandat, siger Christian Juhl.
vis det viser sig at ende med, at Enhedslisten får et mandat, og Folkebevægelsen mod EU ikke gør, er det efter min mening et meget dyrt mandat
40 års deltagelse kan få en ende
Folkebevægelsen mod EU har haft plads i Europa-Parlamentet siden det første valg i 1979, men denne gang er der en risiko for, at konkurrencen fra Enhedslisten kan være med til at gøre en ende på 40 års parlamentarisk deltagelse.
Ifølge flere meningsmålinger balancerer den EU-kritiske bevægelse på kanten af at opnå valg, og i den seneste Megafon-måling fra 22. maj får Folkebevægelsen mod EU nul mandater, mens Enhedslisten til gengæld står til et.
Der er dog stor usikkerhed på grund af lav valgdeltagelse og mange tvivlende vælgere. Det understreges af, at Folkebevægelsen mod EU i forrige Megafon-måling fra 20. maj stod til et mandat mod nul til Enhedslisten, og i Norstat-målingen fra 17. maj står både Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU til at komme ind.
Svært at komme igen
Usikkerheden understreger årsagen til Christian Juhls bekymring for beslutningen i 2016.
- Det er jo en af grundene til, at jeg anbefalede, at Enhedslisten ikke skulle stille op, siger han og medgiver, at det kan blive meget svært for den EU-kritiske bevægelse at komme tilbage, hvis først den bliver stemt ud.
Hvis ikke Folkebevægelsen genvinder sit mandat, ligger der en meget, meget stor opgave foran med at samle underskrifter og være synlige. Derfor kan man godt risikere, at det får alvorlige konsekvenser for Folkebevægelsen. Men som valgkampen er gået, og som det ser ud nu, er jeg optimist, siger Christian Juhl.
En speciel skilsmisse
Beslutningen om, at Enhedslisten selv skal stille op europaparlamentsvalget har længe været diskuteret i det EU-kritiske venstrefløjsparti, der siden stiftelsen i 1989 har opfordret til at stemme på Folkebevægelsen mod EU.
I 2013 afviste et stort flertal på Enhedslistens årsmøde en selvstændig opstilling, men tre år senere lykkedes det for især yngre kræfter i partiet som politisk ordfører Pernille Skipper og finansordfører Pelle Dragsted at få deres vilje.
Vi har et klart mål om at komme ud af EU og dermed få magten tilbage til borgerne. Det er ikke en kamp, der skal foregå på den ene eller anden fløj
De argumenterede blandt andet for, at mange af Enhedslistens normale vælgere ved europaparlamentsvalget i 2014 følte sig hjemløse og endte hos eksempelvis SF i stedet for at stemme på Folkebevægelsen mod EU. Men for at imødekomme kritikkere som blandt Christian Juhl har de to partier indgået en særpræget skilsmissepagt.
Enhedslisten har forpligtet sig til at hjælpe Folkebevægelsen mod EU økonomisk, men også med praktiske gøremål som eksempelvis plakatophængning. Og de fortsat tætte bånd mellem de to partier understreges også af, at Folkebevægelsen mod EUs spidskandidat, Rina Ronja Kari, sammen med en række af bevægelsens andre kandidater er medlem af Enhedslisten.
Uenige om EU-udmeldelse
Det kan virke mærkeligt, at de to partier stiller op hver for sig, når de alligevel er filtret ind i hinanden på mange måder, men hos Folkebevægelsen mod EU er der især to hovedargumenter for ikke at gå i et med Enhedslisten.
For det første bryster Folkebevægelsen mod EU sig af at være en tværpolitisk bevægelse, der ikke fører partipolitik, men favner EU-modstand på tværs af partierne. Folkebevægelsen mod EU er dog langt fra 70'erne og 80'ernes storhedstid, hvor bevægelsen foruden venstreorienterede også fik støtte fra borgerlige EU-kritikkere og opnåede over 20 procent af stemmerne.
Der er fortsat radikale på opstillingslisten, men noget af den tværpolitiske glans er gået af Folkebevægelsen mod EU, der ikke længere har SF'ere og Socialdemokrater med ombord, og som desuden har måttet se især Dansk Folkeparti løbe med den borgerlige EU-kritik.
Folkebevægelsen mod EUs spidskandidat og Enhedslisten-medlem Rina Ronja Kari mener dog fortsat, hun er med i et tværpolitisk projekt, og som en anden forskel nævner hun, at Folkebevægelsen mod EU vil have Danmark helt ud af EU, mens Enhedslisten tidligere på året parkerede kravet for i stedet at afvente Brexit.
- Vi har et klart mål om at komme ud af EU og dermed få magten tilbage til borgerne. Det er ikke en kamp, der skal foregå på den ene eller anden fløj, siger Rina Ronja Kari.
Men udmeldelse er jo en beslutning, der skal træffes i Danmark og ikke i EU. Så hvorfor i alverden gør du det mere kompliceret ved at være i Folkebevægelsen?
- Hver gang, der kommer ny lovgivning fra EU, tager EU mere magt - for eksempel over dagpengene, hvor der er et forslag på vej. Så der er en daglig kamp i Europa-Parlamentet, og derudover giver vi danskerne information om, hvad der sker i EU-systemet. Vi sidder der for at tage magten tilbage og være vagthund, siger Rina Ronja Kari.
Ømtåleligt emne i folketingsgruppen
Hun vil ikke forholde sig til konsekvenserne, hvis Enhedslisten ender med at koste Folkebevægelsen mod EU sit mandat, og blandt flere medlemmer af Enhedslistens folketingsgruppe er det også tydeligt, at emnet er ømtåleligt.
- Jeg har valgt at indordne mig, men jeg ville da være ked af det, hvis det var Enhedslisten, der endte med at tage livet af Folkebevægelsen mod EU, siger Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested, der i 2016 kæmpede sammen med Christian Juhl for at forhindre en selvstædnig opstilling til Enhedslisten.
TV 2 har talt med samtlige medlemmer af Enhedslistens folketingsgruppe, og pånær Christian Juhl støtter stort set alle Enhedslisten ved valget på søndag. Partiets EU-ordfører, Søren Søndergaard, der i en årrække har siddet i EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, vil dog ikke sige, hvad han stemmer.
- Hvis jeg siger, hvem jeg stemmer på, vil det være en opfordring.
Vi synes, at det til europaparlamentsvalget skal være muligt at sætte kryds ved et grønt, socialistisk parti
Spidskandidat: Vi har det fint sammen
Enhedslisten Europarådsordfører, Nikolaj Villumsen, vil til gengæld gerne fortælle, at han støtter Enhedslisten.
Han er spidskandidat for venstrefløjspartiet ved europaparlamentsvalget, og selvom han ikke er uenig i nogle af de 10 punkter i Folkebevægelsen mod EUs idegrundlag, der blandt andet omhandler mere nærdemokrati, bæredygtig udvikling og et tæt nordisk samarbejde, mener han, det rigtige er at stemme på Enhedslisten.
- Når vi har valgt at stille op, er det ikke en kritik af Folkebevægelsen. Vi synes, at det til europaparlamentsvalget skal være muligt at sætte kryds ved et grønt, socialistisk parti. Og hvis du eksempelvis ser på flygtninge, støtter Enhedslisten en solidarisk fordeling inden for EU, mens Folkebevægelsen ikke mener, at det er noget, EU skal blande sig i, siger Nikolaj Villumsen til TV 2.
Selv om han ikke skal mange meter ned ad kontorgangen i Provianthuset på Christiansborg for at rende ind i Christian Juhl, bedyrer han, at han ikke kigger skævt til manden, der både er kollega og konkurrent, når de passerer hinanden.
- Nej, det gør jeg ikke. Vi har det fint sammen, og det er jo heller ikke noget nyt, at der er medlemmer af Enhedslisten, der stiller op for Folkebevægelsen mod EU.
Om forholdet så ændrer sig, hvis han skulle ende med at koste Folkebevægelsens mandat, vil han ikke rigtig forholde sig til.
- Jeg må jo respektere vælgernes afgørelse 26. maj. Og jeg håber, at der bliver plads til os begge.