Sophieskolen i Nykøbing Falster har droppet skolefotograferingen – en mere end 75 år gammel tradition i Danmark – og den beslutning er ikke faldet i lige god jord hos alle.
Jeg synes, det er ærgerligt, for jeg har givet det i gave til mine bedsteforældre hvert år siden første klasse
- Jeg synes det er synd og skam. Det er jo en tradition, som vi også havde, da vi var små, siger Anita Sørensen, hvis datter går på skolen.
Skolens ledelse indrømmer, at den er inde og "pille" ved en gammel tradition, men mener samtidig, at tiden er løbet fra det klassiske skolefoto – som også kan være en dyr fornøjelse.
En særlig dag
Bager Anita Sørensen husker tydeligt, da hun som skolebarn skulle have taget det klassiske skolefoto. Hun husker blandt andet, at hun engang løb hjem midt i skoletiden for at finde de helt rigtige øreringe til lejligheden.
- Min datter går jo super meget op i, hvilket tøj hun har på den dag, de bliver fotograferet, så for børnenes skyld er det jo også en sjov ting, siger hun til TV 2.
Ifølge Anita Sørensen er skolefotograferingen "en særlig dag", der nu kommer til at mangle.
Og det kan Ragaf Abdullah fra 6.A på Sophieskolen nikke genkendende til.
- Det var mega hyggeligt at tage og få billederne. Det skaber minder, siger hun til TV 2.
Heller ikke Marcus With fra 6.B synes om skolens beslutning.
- Jeg synes, det er ærgerligt, for jeg har givet det i gave til mine bedsteforældre hvert år siden første klasse, siger han til TV 2.
Piller ved tradition
Det er dels et spørgsmål om ressourcer, der har fået skolens ledelse til at droppe skolefotograferingen.
Men også efterspørgslen blandt elever og forældre, siger Sophieskolens konstituterede skoleleder, Hanne Pia Helsted, til TV 2.
- Vi er godt klar over, at vi piller lidt ved en gammel skoletradition, som vi alle sammen kender den fra vores skoletid. Vi tror også bare, at tiden ændrer sig, siger hun.
Kun knap 40 procent af skolens elever og forældre benyttede sig sidste år af skolefotograferingstilbuddet, og mange af dem bestilte kun det fælles klassefoto, forklarer hun.
Ifølge Hanne Pia Helsted var skolefotoet, som nemt kan koste mellem 400 og 600 kroner for den fulde pakke, også blevet til en økonomisk byrde for mange forældre.
- Så kan man jo altid diskutere, om det er mange penge eller ej. Vi ved, at for mange forældre i vores område, der er det mange penge, og hvis man har flere skolebørn, så kan det blive en økonomisk belastning for sådan en familie, siger hun.
Vigtig tradition at fastholde
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er skoleforsker på Via University College, er skolefotograferingen med til at visualisere skolens fælleskab.
- Det er noget, man glæder sig til og ser frem til. Forældrene glæder sig til at modtage fotos, siger han til TV 2 og tilføjer:
- Nogle gange falder det ikke lige ud, som man havde ønsket sig det, men det er en del af det. Derfor er det en vigtig tradition at fastholde, mener han.
Og det vækker genklang hos Klaus Høngaard, som er far til pigen Pippi på Sophieskolen. Han er ærgerlig over skolens beslutning.
- Det er noget, man kan kigge tilbage på med sjov og glæde, siger han til TV 2 og kalder det "fantastisk", at han kan se sin datters og hendes skolekammeraters udvikling fra nulte til niende klasse.
Forældre er blevet kritiske
Sophieskolen dropper dog ikke skolefotoet helt.
Men der kommer ikke længere en professionel fotograf ud på skolen og tager portrætter af eleverne, siger Hanne Pia Helsted.
- Forældre tager også selv rigtig mange billeder af deres børn, og de er lidt kritiske for, hvordan outputtet bliver på sådan et skolefoto. Behovet for enkeltbillederne er ikke så stort mere, siger hun.
Derfor vil skolen i år forsøge at tage fælles klassebilleder på egen hånd.
Men det ærgrer Klaus Høngaard, at portrætbillederne bliver afskaffet. Det er ikke det samme, at have digitale billeder på sin telefon, mener han.
- Det er dejligt, at kunne have de her fysiske billeder på sig. Man fordyber sig lidt mere i et fysisk billede, end man gør i et billede, der ligger på en telefon, siger han.
Både Klaus Høngaard og Anita Sørensen udviser dog forståelse for skolens beslutning, og kalder planen om fælles klassebilleder en "god mellemløsning".