Her kommer der solskin og byger

Mod øst kan temperaturen nå 23 grader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndagens vejr står i stor kontrast til lørdagens, hvor mange kraftige byger trak op over landet fra sydvest.

Søndagen byder nemlig på en langt mere fredelig udgave af dansk sommervejr, med en blandet landhandel af sol, skyer og byger.

For langt de flestes vedkommende bliver søndag en tørvejrsdag, dog kan der mod vest opstå enkelte byger ved frokosttid.

Søndag morgen ligger et varierende skydække over landet, som giver både plads til solen, men også skygge af og til.

Formiddagen tager fat, hvor morgenen slap, og fortsætter med det varierende skydække.

Prognose søndag klokken 15.00.
Prognose søndag klokken 15.00. Foto: TV 2 VEJRET

Flest skyer finder man mod vest, mens man mod øst har udsigt til mere plads til solen.

Ud på formiddagen ventes der at opstå enkelte byger i det vestlige Jylland, dog ventes de ikke at give store mænder nedbør.

Sol i øst, byger i vest

Frem mod frokost stiger temperaturerne til mellem 17 og 20 grader, varmest mod sydøst.

Efter frokost fortsætter vejret i næsten samme spor.

Mest sol er der fortsat mod øst, hvor man kan forvente længere perioder med solskin, dog med lidt flere skyer end formiddagen havde at byde på.

Læs også
Øboere plages af sandflugt fra nyt dige
Læs også
Øboere plages af sandflugt fra nyt dige

Mod vest har de lokale byger bredt sig, og der er risiko for smådryp i den nordlige halvdel af Jylland.

Dog vil langt de fleste fortsat opleve søndagen som en tørvejrsdag.

Temperaturprognose søndag klokken 17.00.
Temperaturprognose søndag klokken 17.00. Foto: TV 2 VEJRET

Temperaturerne stiger yderligere ud på eftermiddagen, og mod syd og øst ventes de at toppe på mellem 20 og 23 grader, og helt lokalt kan 24 grader ikke udelukkes.

Mod nord og vest bliver det noget køligere, med temperaturer som flere steder holder sig under 20 grader.

Ud på aftenen dør bygerne ud, og det holder tørt i hele landet.


Nyhedsoverblik