I over 15 år har Miljøstyrelsen kendt til fund af PFAS i dansk regnvand

Det kom som en overraskelse for mange danskere, da TV 2 Nyhederne for nylig kunne fortælle, at der var fundet PFAS i dansk regnvand.

Fire ud af fem prøver indsamlet af TV 2 Vejret og analyseret af det akkrediterede laboratorium Eurofins viste spor af PFAS i regnen. Værst så det ud i Lyngby, hvor en prøve viste et indhold af 1,5 nanogram PFAS pr. liter.

Det er meget snært på grænseværdien for drikkevand, som er på 2 nanogram pr. liter.

Men faktisk har Miljøstyrelsen længe vidst, at regnen i Danmark indeholder de potentielt sundhedsskadelige PFAS-stoffer, der er op til 200.000 gange giftigere end pesticidrester.

- Det er så vildt. Det her bliver vi nødt til at grave i, siger miljøordfører Mai Villadsen fra Enhedslisten, der sammen med flere andre af Folketingets partier nu vil kræve en undersøgelse af PFAS i dansk regn.

Reagerede ikke på fund

For 15 år siden – tilbage i 2007 – var Miljøstyrelsen fagligt involveret i en rapport fra det daværende Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Rapporten omtaler en række regnprøver, der blev taget i oktober 2004 og efterfølgende undersøgt for de miljøfarlige PFAS-stoffer.

Resultaterne dengang var opsigtsvækkende.

Prøverne indeholdt en række PFAS-stoffer herunder PFOS og PFDA i koncentrationer op til henholdsvis 2,4 nanogram pr. liter og 23,2 nanogram pr. liter.

Men fundene fik ikke Miljøstyrelsen til at tage flere prøver eller undersøge regnen nærmere. Heller ikke selvom rapporten konkluderede, at regnen kunne ”være kilde til PFAS i områder uden direkte kilder” – altså regnen kunne forurene områder med PFAS, der ellers ikke havde nogen forureningskilder.

I Miljøstyrelsen har man ikke ønsket at kommentere sagen.

Rystet over Miljøstyrelsen

De nye oplysninger om, at Miljøstyrelsen i mindst 15 år har kendt til PFAS i regnen i Danmark uden at undersøge det yderligere, vækker opsigt på Christiansborg.

- Hvor er det vildt, at man har siddet på den viden. Det fatter jeg ikke, siger Mai Villadsen, der både er miljøordfører og politisk ordfører i Enhedslisten.

Hun vil have sagen undersøgt.

- Det er enormt rystende, at styrelsen i al den tid, hvor vi har diskuteret PFAS, ikke har oplyst om disse tidligere fund af stofferne i regnen herhjemme, siger Mai Villadsen.

Enhedslisten vil gerne have belyst, hvorfor Miljøstyrelsen ikke har fortalt om fundene, men også hvorfor styrelsen ikke har handlet på oplysningerne ved f.eks. at iværksætte undersøgelser af PFAS-indholdet i regnen.

- Det kan jo betyde, at mange danskere har været eksponeret for PFAS fra regn i årevis, og myndighederne har vidst det.

Forsinket i 18 år

I Venstre undrer man sig også over, at Miljøstyrelsen hverken har informeret om fundene eller gjort noget ved problemet.

- Det er da mildest talt uheldigt, at Miljøstyrelsen ikke har handlet på det, siger Jacob Jensen, der er miljøordfører for Venstre.

Han peger på, at mange år er blevet spildt i miljøindsatsen mod de potentielt sundhedsskadelige PFAS-stoffer, fordi styrelsen ikke reagerede på fundene fra 2004.

- Man har misset 17-18 års muligheder for at skaffe viden om det her. Det synes jeg da er stærkt problematisk, siger Jacob Jensen (V).

Han fremhæver, at Danmark godt kunne have været foruden 18 års regn med spor af PFAS.

- Små mængder bliver også til store mængder over tid og vi må huske på, at disse stoffer er svære at nedbryde, siger Jacob Jensen (V).

Et rigtigt stort problem

Hos Det Konservative Folkeparti er meldingen den samme.

- Det er nyt og overraskende for mig, at der er lavet prøver så tidligt. Det har jeg ikke hørt om før. Det er meget mærkeligt, at der ikke er fulgt op på det, siger miljøordfører Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Hun mener, at myndighederne har været for langsomme.

- Det er da klart, at hvis man har målt noget allerede i 2004, så forventer man jo som borger i det her land, at der bliver fulgt op på det, siger Mona Juul (K).

Også i SF bliver øjenbrynene løftet.

- Myndighederne burde have sat ind tidligere. Det er der ingen tvivl om. Det er et rigtigt stort problem, vi står overfor, siger Carl Valentin, der er miljøordfører for SF.

Kræver undersøgelse

Både Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og SF kræver nu en undersøgelse af PFAS-indholdet i regnen i Danmark.

- Det er relevant, for regnen kan skabe forureninger steder, hvor der ellers ikke er en direkte kilde. Når PFAS kan spredes via regnen er det også noget, der bør undersøges, siger Carl Valentin fra SF.

I Venstre vil man have Miljøministeren på banen.

- Det vil være oplagt, at en ny miljøminister skal have dette her som en af sine første opgaver, siger Jacob Jensen.

Og det støtter Enhedslisten.

- Det bør undersøges, om der er PFAS i regnen og i så fald i hvilke koncentrationer. Det skal der laves en officiel undersøgelse af. Det bliver en ny regering nødt til at sætte i værk som noget af det første, siger Mai Villadsen.

Professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet er en af de førende eksperter i PFAS – og han har længe prøvet at få myndighedernes opmærksom omkring de potentielt sundhedsskadelige stoffer.

- Det her er et langsigtet problem, og vi har virkelig store problemer, fordi vi har sløset med kontrollen af disse giftstoffer i så mange år, har professoren tidligere sagt.

Kan ikke tåle mere PFAS

I Korsør sidder en af de danskere, der har haft PFAS-problematikken helt inde på kroppen.

Mie Rasmussen og hendes familie var i fem år medlemmer af Korsør Kogræsserforening, der havde køer gående på en mark nær den lokale brandskole. På brandskolen havde man anvendt PFAS-holdigt brandskum under øvelser og ledt vandet ned i en grøft, der grænsede op til marken.

Græsset på marken viste sig efterfølgende at være forurenet med PFAS-stoffet PFOS og det kød, familien havde spist, indeholdt høje koncentrationer af stoffet.

Mie Rasmussen har i dag 510 nanogram/ml PFOS i blodet. Hun blev bekymret, da hun hørte, at prøver havde påvist PFAS i regnen.

- Jeg når nærmest ikke at tænke. Det er som om, min krop reagerer. Jeg får nærmest en belastningsreaktion, hvor jeg kan mærke, at tårerne presser sig på, siger Mie Rasmussen.

Eksperter har udtalt, at hun og de andre borgere fra Korsør, der er blevet udsat for PFAS gennem oksekødet fra kogræsserforeningen ikke bør udsættes for mere PFAS. For stofferne akkumuleres i kroppen, og de kan være svære at udskille.

- Den ene del af min hjerne tænker, at det er så små mængder i regnen. Men omvendt så tænker jeg ”Åh, nej. Så kommer der jo hele tiden mere ind i os" – og vi skulle jo gerne af med det, fordi det er så skadeligt at gå rundt med, siger Mie Rasmussen.

Hun er ikke tilfreds med, at Miljøstyrelsen siden 2007 har vidst, at der var PFAS i regnen herhjemme uden at gøre noget ved det.

- Myndighederne optræder utroværdigt. Nu må de tage sig sammen. Det er ubegribeligt, at der ikke er nogen, der er trådt til før, siger Mie Rasmussen.