Tina Løvenå er taget ind til Hovedbanegården i København tidligere, end hun plejer.
Hun vil være sikker på at nå på arbejde til tiden, men efter at have ventet forgæves på perronen i en halv time må hun sande, at det tidlige tog mod Vedbæk slet ikke kører.
- Det er altid et lotteri, om jeg kommer på arbejde til tiden, siger Tina Løvenå, der arbejder på et aktivitetscenter i Vedbæk, hvor hun laver mad til ældre.
Hun får ikke noget information fra skærmene eller stationens højtalere om aflysningen, men efter at have givet udtryk for sine frustrationer over for en DSB-ansat får Tina Løvenå besked om, at der snart kommer et tog mod Helsingør på en anden perron.
Det stopper normalt ikke i Vedbæk, men det gør det denne morgen på grund af aflysninger og forsinkelser, får Tina Løvenå at vide, uden det dog bliver meldt ud over højtalerne.
Om hun når på arbejde til tiden, aner hun ikke.
- Det er kaos fra morgenstunden, og det er så trist, fordi man bliver helt stresset, inden man overhovedet kommer på arbejde, siger hun.
Lever kun op til kontrakt i ét ud af otte år
Det er næsten en underdrivelse at sige, at Tina Løvenå langt fra er den eneste, der oplever problemer med, at togene ikke kører til tiden.
Særligt slemt er det i disse måneder, fordi jernbanenettet er underlagt en lange række anlægsprojekter med blandt andet nye signalsystemer og elektrificering. Og april viste sig at være en af de dårligste måneder for DSB i nyere tid. På strækningen mellem København og Odense nåede kun 48,5 procent af kunderne frem til tiden.
Men problemerne her i 2023 er langt fra enestående.
TV 2 har gennemgået tallene bag DSB's nuværende 10-årige kontrakt med staten, der løber fra 2015 til og med næste år. Det viser sig, at DSB kun i ét enkelt af de seneste otte år har levet op til kontraktens forpligtelser om at fragte kunderne frem til tiden med fjern- og regionaltog. Den såkaldte kundepunktlighed.
Og det endda selvom kravene til DSB løbende er blevet sat ned undervejs i kontraktperioden.
Kundepunktlighed for DSB's fjern- og regionaltrafik
Andelen af kunder, der er fremme inden for tre minutter af forventet ankomst. Grøn er minimumskrav fra kontrakten mellem DSB og staten. Rød viser, hvad DSB har leveret. I procent.
DSB modtager årligt cirka fire milliarder kroner i kontraktbetaling fra staten. Men de mange forsinkede tog har imidlertid ikke en direkte økonomisk konsekvens for DSB i forhold til sin ejer.
Transportministeriet oplyser således til TV 2, at DSB ikke betaler kompensation til staten, når de ikke lever op til de ellers aftalte krav om kundepunktlighed.
Det er et område, hvor vi stadig har et stort stykke arbejde at gøre
Til gengæld skal der betales kompensation til kunderne. Her gælder det dog, at toget skal være mindst 30 minutter forsinket, for at kunderne får en del af pengene tilbage. Toget skal altså være væsentligt mere forsinket end de tre minutter, der får det til at tælle som forsinket i forhold til kundepunktligheden.
På grund af forsinkelserne udbetalte DSB langt mere kompensation i 2022 end tidligere. 24,3 millioner kroner blev sendt tilbage til forsinkede pendlere gennem den såkaldte pendlerrejsegarantiordning. Det er næsten fire gange mere end året før.
DSB sender noget af ansvaret videre
Hos DSB siger administrerende direktør Flemming Jensen, at han ”kun kan beklage over for de kunder, der oplever forsinkelser”.
Men han siger også, at det i mange tilfælde er ude af DSB’s hænder. Han nævner udefrakommende faktorer som især Banedanmarks omfattende sporarbejder og udskiftning af signaler og siger, at det gør det svært at køre til tiden.
Det er en hel bizar udvikling
DSB-chefen siger også, at hvis der alene måles, hvornår DSB er skyld i forsinkelserne, ser billedet mere positivt ud.
Men hvorfor overhovedet have det her krav om kundepunktlighed i kontrakten, hvis I ikke vil stå på mål for det?
- Kunderne har en berettiget forventning om, at punktligheden er noget, de kan gøre os ansvarlig for. De har købt billetten hos os, og vi skal levere den service. Men vi må sige, at jernbanen er en byggeplads i øjeblikket, siger Flemming Jensen.
Han mener ikke, at der er nogen hurtig løsning på problemerne med de mange forsinkede tog.
- Vi må først og fremmest acceptere, at jernbanen er en byggeplads i nogle år frem, inden det bliver rigtig godt, siger Flemming Jensen og kommer så ind på noget af det, DSB selv kan gøre:
- Vi skal stille en god information til rådighed, lave en køreplan, der er så robust, som den nu kan blive, og have alternative transportmuligheder.
Vi har mødt en pendler på Hovedbanegården, som var frustreret over, at hun ikke fik at vide, at toget var aflyst. Kan I ikke også gøre jeres information bedre?
- Trafikinformation til kunderne er en fælles organisation mellem DSB og Banedanmark. Det er et område, hvor vi stadig har et stort stykke arbejde at gøre.
Enhedslisten: En bizar udvikling
Ifølge Forbrugerrådet Tænks seneste passagertilfredshedsundersøgelse fra september 2022 er forsinkelser medvirkende til, at brugen af kollektiv transport er faldet fra 2021 til 2022.
Og det er et stort problem, mener Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted.
- Når togene ikke kører til tiden, hopper flere over i en bil, og det er rigtig skidt for vores klima, siger han.
Enhedslisten skal sammen med Folketingets øvrige partier være med til senest i 2024 at forhandle en ny kontrakt mellem staten og DSB på plads. Men her vil det være helt forkert at gå efter at straffe DSB økonomisk, mener Pelle Dragsted.
Han placerer i stedet ansvaret for problemerne på skinnerne på Christiansborg og siger, at skiftende danske regeringer har ”svigtet” togene.
Mange andre europæiske lande har langt tidligere fået sat skub i elektrificeringen af jernbanenettet, men de danske politikere har været alt for langsomme med de nødvendige investeringer, og derfor ser vi problemerne i dag, lyder det fra Pelle Dragsted.
Vi har det hele på en gang
Han nævner også, at registreringsafgiften på biler blev sænket flere gange under VLAK-regeringen fra 2015 til 2019, og når der så samtidig er problemer på jernbanen, hjælper det ikke på danskernes lyst til at tage toget, lyder det.
- Det er en hel bizar udvikling, der er skabt, og det betaler vi prisen for nu, siger Pelle Dragsted.
Han mener, at det er nødvendigt at tilføre DSB og jernbaneområdet langt flere penge end i dag, når den nye kontrakt mellem staten og DSB skal laves.
Sådan ser de dog ikke på det i Liberal Alliance. Partiets transportordfører, Jens Meilvang, vil ikke hælde flere penge i DSB, når der snart skal laves en ny kontrakt. Tværtimod.
Han mener, at mange af problemerne skyldes, at DSB har for få konkurrenter. Derfor er det nødvendigt at få flere private selskaber ind over togdriften i Danmark, lyder det.
Men I som politikere har vel også et ansvar for, at der her i de senere år er så mange projekter, der skal laves nu og her?
- Det kan man godt sige. Det kunne måske godt have været planlagt, så det var strukket ud over længere tid. Det vil jeg gerne sige, men det ændrer altså ikke ved, at der også er mange af de her forsinkelser, der ikke skyldes banearbejde, men også konkrete problemer hos DSB, siger Jens Meilvang.
Banedanmark: Vi har det hele på en gang
Hos Banedanmark, der står for de store projekter som signaludskiftning og elektrificering, siger trafikdirektør Peter Svendsen, at både Banedanmark og DSB har et ansvar for forsinkelserne.
Han forklarer, at det er ”super komplekst” at lave de store anlægsprojekter på jernbanen, samtidig med at togene skal køre.
- Der skal ikke meget forsinkelse til, før det skubber til alt det andet efterfølgende, og så kan vi bruge timer på at genoprette trafikken. Det er så det, passagererne kan mærke, siger Peter Svendsen.
Der er gang i mange store projekter på en gang. Har det her ikke kunnet planlægges bedre, så der ikke opstår de her problemer?
- Det, vi er i gang med i disse år, er måske noget, som man har gjort i Europa for år tilbage. Vi er bare i en situation, hvor der skal penge til at lave de opgraderinger, og de er så kommet til os nu, og det gør, at vi har det hele på en gang.
Har politikerne sovet i timen?
- Det vil jeg ikke sige. De prioriteringer, der bliver lavet, er dem, vi agerer ud fra i Banedanmark.
Minister vil ikke stille op til interview
TV 2 har forsøgt at få et interview med transportminister Thomas Danielsen (V).
Vi vil gerne høre, hvad han siger til de mange forsinkelser, hvad forsinkelserne kommer til at betyde for den nye kontrakt mellem DSB og staten, der snart skal indgås, samt til kritikken fra Pelle Dragsted om, at politikerne alt for sent har besluttet at elektrificere jernbanenettet i Danmark.
Men Thomas Danielsen har ikke ønsket at stille op til interview. I stedet har Transportministeriet sendt et skriftligt citat, hvor Thomas Danielsen i generelle vendinger forholder sig til DSBs problemer med kundepunktlighed.
- Det er selvfølgelig ikke i orden, at DSB ikke lever op til den aftalte punktlighed. Det arbejder de løbende med, og så er virkeligheden den, at der i disse år bliver investeret massivt i både skinner, signaler og nye tog. På den korte bane giver det forsinkelser og besvær. Det skal være skidt, før det bliver godt. Til gengæld kan vi forhåbentligt se frem til, at togdriften bliver langt bedre inden for en overskuelig fremtid.