I dette århundrede har Danmark allerede oplevet to stormfloder svarende til 100 års-hændelser – stormen Bodil i 2013 og oktoberstormen i 2023.
Nu viser en ny rapport, at fremtiden kan byde på endnu voldsommere vandstigninger, der kan få økonomiske konsekvenser i milliardklassen.
Samtidig kritiserer rapporten regeringens nye turismeudspil.
Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet med professor Sebastian Mernild i spidsen i samarbejde med DTU og forskernetværket Navigating 360.
De har fået støtte af Novo Nordisk Fonden.
En højere vandstand, end hvad kommunerne planlægger ud fra
Rapporten 'Når stormfloderne rammer' beskriver, at vandstanden kan stige med godt én meter i slutningen af dette århundrede. I rapporten bliver der samtidig set på de økonomiske konsekvenser af fremtidens stormfloder.
Ifølge FN's klimapanels (IPCC) synteserapport fra 2023, vil vandstanden på globalt plan stige med knap én meter ved et scenarie med en høj udledning af CO2. Det svarer til omkring 60 centimeter i Danmark i forhold til perioden 1981 til 2010, hvis man ser på DMI's klimaatlas.
Den nye rapport fortæller, at flere studier peger på en realistisk fremtid, der ligner det høje udledningsscenarie. Der er på baggrund af en mulig global temperaturstigning på tre grader i forhold til år 1900 og en accelererende afsmeltning af iskapper og gletsjere.
Derfor mener rapportens eksperter, at vi også i Danmark skal forberede os på et scenarie med havniveaustigninger på over én meter.
- Det, synes jeg, er meget realistisk. Det er bare en afvigelse fra, hvad der officielt kommunikeres i Danmark fra DMI og for eksempel DMI's klimaatlas, som kommunerne bruger til at planlægge efter i dag, fortæller TV 2 Vejrets meteorolog Andreas Nyholm.
De nye beregninger i rapporten er udført af DTU og er en kombination af forudsigelserne fra IPCC og den danske højvandsstatistik.
Skader for op til 8,6 milliarder kroner i tre danske byer
Rapporten dykker herefter ned i mulige økonomiske konsekvenser fra voldsomme stormfloder i tre danske kystbyer: Nakskov, Kerteminde og Kalundborg.
I scenariet, som de bringer op, er der ikke foretaget yderligere kystsikringer i byerne, og vandstanden er steget med 130 centimeter. Det svarer til, at 100 års-hændelser vil være med oversvømmelser på omkring tre meter i forhold til havniveauet i dag.
Sådanne oversvømmelser vil samlet for de tre bysamfund kunne gøre skade for 8,6 milliarder kroner.
Det vil gøre flere end 14.000 danskere til midlertidige klimaflygtninge og over tusinde erhvervsbygninger vil også blive ramt.
Mulige økonomiske konsekvenser i tre danske kystbyer
Ud fra 100 års-hændelse stormflod ved vandstandsstigning på 130 centimeter viser rapporten, at der i Nakskov vil være 60 procent boliger og erhverv, der vil være oversvømmet. I Kalundborg vil 25 procent af byens boliger stå under vand, og 40 procent af byens erhverv.
- Sådan en visualisering hjælper med at sætte opmærksomhed på de klimaudfordringer, vi står over for med blandt andet stigende vandstand, fortæller Andreas Nyholm.
I rapporten nævnes blandt andet et risikoområde i Kalundborg, hvor Novo Nordisk er ved at udvide deres fabrik.
Derudover kan også trafikken blive voldsomt påvirket af oversvømmelser.
Kritik af regeringens udspil
DTU har også lavet nationale beregninger for stormflodsskader fra 100 års-hændelser, og her kan der blive tale om et trecifret milliardbeløb.
Hertil kan der også komme skader fra den generelle vandstandsstigning og mindre, men hyppigere stormfloder, som også kan koste kassen.
Der er slet ikke afsat nok penge i regeringens klimapulje, som kommunerne kan søge tilskud til, som det er i dag.
Rapporten lægger vægt på, at det med tiden vil være langt billigere at forebygge end at rydde op efter oversvømmelsernes skader.
Her retter rapportens eksperter en skarp kritik af regeringens udspil til mere vækst og turisme ved danske kystområder.
For med disse mulige fremtidige konsekvenser kræver det en ny planlægning og revurdering af udbygninger og eksisterende kystsikringsprojekter, hvis turismen ikke skal udfordres.
- Langt hen ad vejen er mange af landets kommuner klar over de klimaudfordringer, de står over for. Der er slet ikke afsat nok penge i regeringens klimapulje, som kommunerne kan søge tilskud til, som det er i dag, siger Andreas Nyholm.
Rapporten nævner også en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL), hvor halvdelen af de adspurgte kystkommuner har droppet eller sat kystsikringsprojekter på pause. En af årsagerne er blandt andet finansieringsmulighederne.
Der er ifølge rapporten altså tale om en hastesag, hvis Danmark skal nå at beskytte sig mod en vandstandsstigning på omkring én meter.