Politikere efter år med svigt mod søstre: Kommuner skal stilles til ansvar

I årevis blev søstrene Amal Hassna, Sapran Hassna og Nanna Hansen udsat for seksuelt misbrug og vold af deres plejefar fra Skælskør, uden at Slagelse Kommune greb ind.

Søstrene blev først fjernet fra plejefamilien efter henholdsvis tre og seks år. Men svigtet fra kommunen fortsatte i søstrenes nye anbringelser.

Det viser en ny TV 2-dokumentar 'Anbragt - Efter helvedet'.

Slagelse Kommune tillod blandt andet en ulovlig anbringelse af en af søstrene i udlandet, kommunen reagerede ikke på underretninger, og kommunen førte ikke tilstrækkelig tilsyn med pigerne. Kommunen undlod også at inddrage søstrene, inden de blev skilt ad og anbragt forskellige steder.

- Det er et kæmpe omsorgssvigt, og vi kommer jo fra en plejefamilie, hvor vi har haft det yderst forfærdeligt. Vi har en forventning om, at vi kommer til at bedre sted, og at vores fremtid ser lysere ud. Det viste sig ikke at være realiteten, siger 23-årige Amal Hassna.

Minister afviser økonomiske sanktioner

I kølvandet på dokumentaren slår flere politikere fast, at det ikke længere skal være gratis, når kommuner bryder loven i børnesager. En af dem er socialordfører Laura Lindahl (LA):

- Når vi kan konstatere, at kommunerne laver et lovbrud, skal vi tildele dem en økonomisk sanktion, der gør ondt i deres kommunale budget. Det vil have en forebyggende effekt – og det er vores primære formål: At det her ikke sker igen, siger hun.

Liberal Alliance får opbakning af Socialdemonkratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Så længe kommunerne så relativt kvit og frit kan slippe af sted med at lave fejl, som de gør, er der simpelthen børn, ligesom Slagelse-pigerne, der vil falde igennem. Det duer ikke, siger hun. 

- Jeg kan ikke se, det skulle være sværere at give sanktioner end så meget andet. Selvfølgelig kan en minister gøre det.

Dog mener social- og børneminister Mai Mercado (K) ikke, at økonomiske sanktioner er nødvendige. Hun vil i stedet gøre den midlertidige task force permanent. Den kan hjælpe kommuner med sagsbehandling.

- Jeg tror, det bliver for enøjet, at en økonomisk sanktion ville have fået Slagelse Kommune til at ændre fokus. Det er jo ikke på grund af manglende penge. Kommunen har brugt vanvittigt mange penge, men også brugt dem vanvittig forkert, siger hun.

Kommuner fortsætter med lovbrud

Cirka én procent af alle danske børn er anbragt uden for hjemmet enten i plejefamilier eller på institution.

Social- og Indenrigsministeriet har ansvaret for rammerne for kommunernes indsats i forhold til anbringelse af børnene, mens kommunerne yder den konkrete indsats. 

Men en rapport fra Rigsrevisionen i august sidste år viser et stort gab mellem lovens centrale krav og sagsbehandlingen i kommunerne. Her kritiserede statsrevisorerne blandt andet, at kommunernes sagsbehandling i mange anbringelsessager ikke overholder lovens krav om børnesamtaler, handleplaner og børnefaglige undersøgelser.

I maj viste en undersøgelse fra Københavns Kommune, at der var fejl i 77 ud af 77 undersøgte børnesager. I Holstebro var konklusionen i august, at der var fejl i 15 ud af 15 sager.

- Det siger mig, at der simpelthen ikke bliver brugt kræfter nok på det i kommunerne, og at man ikke gør nok for at klæde personalet godt nok på til at løfte opgaven, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

For at forbedre kommunernes arbejde med sagsbehandling er et socialt tilsyn, der skal sikre kvaliteten på landets opholdssteder, og den såkaldte task force blevet indført.

Kommuner vil mindske fejl 

Hos Kommunernes Landsforening (KL) anerkender formand for social- og sundhedsudvalget, Thomas Agerskov, at kommunerne fortsat har svært ved at overholde loven. 

- Jeg anerkender, at vi desværre laver fejl i vores sagsbehandling. Det prøver vi virkelig at få rettet op på. Kommunerne står nærmest i kø for at få besøg af task force, siger han. 

Er det ikke jeres eget ansvar ude i kommunerne, at jeres medarbejdere er klædt på til at overholde lovgivningen?

- Nu kommer der jævnlig en ny lovgivning og meget kompliceret lovgivning på området. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden sikrer uddannelse og læring, siger Thomas Agerskov.

Fejl i anbringelsessager kan ske igen

Pernille Rosenkrantz-Theil og Laura Lindahl frygter, at hvis social- og børneministeren ikke gør brug af økonomiske sanktioner, når kommuner ikke overholder loven, vil antallet af fejl i sager om anbragte børn stige.

- Selvfølgelig er vi kommet langt, og vi har taget et skridt i den rigtige retning, men jeg ville ikke turde lægge hovedet på blokken og sige, at det samme (Slagelse-sagen, red.) ikke sker et sted eller to eller flere rundt omkring i landet lige nu, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Mai Mercado er heller ikke sikker på, at en lignende sag ikke ville kunne ske i dag. Hun understreger samtidig, at Slagelse Kommune har svigtet de tre søstre gevaldigt.

- Det er kommunen, som svigter i den her sag. De tager ikke ansvaret på sig og overholder ikke nogle helt basale krav. De ender med at svigte børnene. Det kan vi ikke acceptere, siger hun og tilføjer:

- Jeg kan godt forstå, at man kan få lyst til at gå ind og straffe kommunerne hårdt økonomisk. Mulighederne er der i dag, men vi må spørge os selv, om det ville have haft en betydning for Slagelse Kommune. Det tror jeg ikke. Vi skal i stedet hjælpe kommunerne med at løfte deres sagsbehandling.