Solrigt vejr på en sommerlig mandag

Flere vil opleve perioder med blå himmel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et højtryk har manifesteret sig sydvest for Danmark, og vi er for en gangs skyld derved havnet i en landsdækkende tørvejrsperiode.

Højtrykkets placering betyder, at det er en kølig luft fra nordvest, som pustes ned over Danmark, men det bliver stadig sommerligt.

Her får du et overblik over dagens vejr — og dagens detalje.

Formiddag: Højtliggende skyer

Morgenen er startet ud med blå himmel over næsten hele linjen.

Kun langs Vestkysten og dele af Sjælland er der sneget sig skyer ind over land.

I løbet af formiddagen begynder de lavtliggende skyer at tynde en smule lidt ud.

Til gengæld driver der tynde højtliggende skyer ind fra vest.

Prognose for mandag klokken 10.
Prognose for mandag klokken 10. Foto: TV 2 Vejret

Eftermiddag: Solrig eftermiddag

I eftermiddagstimerne vil solen få nok magt til at brænde igennem de højtliggende skyer.

Derved vil dele af landet opleve perioder med blå himmel.

Prognose for mandag klokken 16.
Prognose for mandag klokken 16. Foto: TV 2 Vejret

Temperaturerne når mandag op mellem 18 og 23 grader. Køligst bliver det langs Vestkysten, mens prognoserne viser 23 grader ved flere østvendte kyster.

Vinden blæser med en svag til jævn vind fra en vestlig til nordvestlig retning.

Aften: Risiko for tåge i nat

I aftentimerne vil der igen lægge sig højtliggende skyer over dele af landet.

De bliver dog skubbet væk til fordel for en klar himmel ud på natten i store dele af landet.

Prognose for mandag klokken 21.
Prognose for mandag klokken 21. Foto: TV 2 Vejret

Den klare nattehimmel medvirker dog også til, at der er risiko for tåge i nat, særligt i det jyske.

Dagens detalje

Når natten byder på en klar himmel, er der ikke skyer til at holde på varmen.

Læs også
Vovehalse lavede maveplaskere fra 10 meters højde
Læs også
Vovehalse lavede maveplaskere fra 10 meters højde

Risikoen for tågen i nat skyldes, at temperaturen falder ned til dugpunktstemperaturen. Derved vil vanddampen i luften fortætte.

Samtidig er der meget svage vindforhold. Denne type tåge kaldes for udstrålingståge.


Nyhedsoverblik