Tysk model kan spare danske pendlere flere tusinde kroner om året

Det kan hurtigt blive til en besparelse på mere end 1000 kroner for danske pendlere hver måned, hvis de danske politikere beslutter sig for at gøre som de tyske.

Syd for grænsen kan tyskerne køre med regionaltog, lokalbaner, S-tog og metro for en fast pris på 49 euro om måneder. Det svarer til cirka 370 danske kroner.

En idé, der med transportminister Thomas Danielsens (V) ord lyder genial.

Alligevel ser fremtiden for enkle og meget billige billetter til danskerne noget broget ud.

- Jeg har længe holdt øje med den tyske billetmode, og jeg har også holdt møde med den tyske transportminister. Vi har drøftet det i Berlin og i Barcelona i torsdags, hvor jeg hører både godt og skidt, siger transportministeren til TV 2.

Priserne stiger næste år

I september varslede DSB prisstigninger på op mod 13 procent gældende fra årsskiftet. En nyhed, der har udløst en del kritik.

Få dage senere fik Folketingets Transportudvalg så svar på, hvad den tyske model vil koste, hvis en tilsvarende blev indført i Danmark.

Svaret: 1,2 milliarder kroner i tabte billetindtægter.

Spørgsmålet var stillet af Radikale Venstres transportordfører, Stinus Lindgren, der i slutningen af august spurgte Transportministeriet, hvad det ville koste, hvis danske pendlere skulle have en fast pris på 400 kroner om måneden for at benytte kollektiv transport uden at krydse Storebælt.

Hvis man krydser bæltet, lød den månedlige pris i stedet på 1500 kroner.

- Vi spurgte til det, fordi jeg blev gjort opmærksom på, hvad man gør i Tyskland. Vi skal tilskynde flere til at vælge noget andet end bilen, siger Stinus Lingren til TV 2 og medgiver, at 1,2 milliarder kroner ikke er helt billigt.

- Det er mange penge. Men det betyder slet ikke, at jeg synes, at vi skal opgive tanken, siger han.

Vil kræve investeringer

Heller ikke transportminister Thomas Danielsen er klar til at begrave idéen, som han kalder vildt interessant.

- En måneds fri rejse for 49 euro lyder jo som en genial idé. I sig selv er 1,2 milliarder kroner ikke skræmmende, når vi taler infrastruktur. Det bruger vi jo hurtigt i transportsektoren, siger han.

Alligevel ser vejen til 'tyske priser' i danske tog og busser ud til at være lang.

For det første bliver udgifterne meget hurtigt langt større end 1,2 milliarder kroner, forklarer ministeren. For det andet risikerer man at få for mange 'forkerte' passagerer i den kollektive trafik.

- Spørgsmålet om takster er mere kompliceret end som så. Hvis man har købt en billet til en fast pris, bliver det mere fristende at springe på bussen eller toget i stedet for at tage cyklen, selvom man kun skal et kort stykke. Så skaber man unødig trængsel i den kollektive trafik, siger Thomas Danielsen.

Transportministeren peger desuden på, at der formentlig vil være et stort skyggetal for udgifterne, fordi erfaringer fra Tyskland viser, at den faste pris får interessen til at eksplodere.

- Det vil kræve investeringer i flere tog, flere skinner og i det hele taget mere kapacitet. I Tyskland har der også været stor frustration over, at kapaciteten ikke har kunnet følge med, siger han.

Kollektiv trafik under 'total nedsmeltning'

Mens ministeren tager sig sine forbehold, er Enhedslisten og Alternativet klar til at trykke copy-paste på den tyske løsning.

Det er spændende, siger Alternativets transportordfører, Christina Olumeko, som er meget åben over for modellen.

- Det er helt afgørende, at den kollektive transport bliver billigere. Det handler både om CO₂-reduktioner og luftforurening, ligesom der er mange, der ikke har adgang til privatbiler.

Enhedslistens transportordfører, Jette Gottlieb, stemmer i. Hun kalder den kollektive trafik for under total nedsmeltning og ser gerne, at priserne på togkørsel bliver så tilpas lave, at flere danskere vælger bilen fra og toget til.

Det kan dog også ske ved en anden model, siger hun. For i Enhedslisten ser de også gerne, at danskerne får mulighed for at købe et særligt årskort, som sikrer adgang til at køre med offentlig transport til en langt billigere pris, end hvis ikke man har betalt for et årligt togkort.

- Pointen er, at det ikke skal koste mere, end når to personer kører i en personbil. Altså ikke udgifterne til køb af bilen, men for eksempel udgifterne til benzin, siger hun.

Noget urealistisk

Anderledes kritiske er Socialdemokratiet, Liberal Alliance og SF.

Transportordfører Sofie Lippert (SF) kalder de 1,2 milliarder kroner en slat og siger, at hun ikke er sikker på, at den tyske model er den rigtige løsning.

- Det vigtigste er at sænke taksterne på de lange og mellemlange ture, hvor alternativet er bil. Det er til gengæld ikke så vigtigt for mig at få sænket taksterne i metroen i København, hvor man skal på et jakkesætjob, siger hun.

Også Thomas Jensen (S) ser prisen som en udfordring, for de 1,2 milliarder kroner har vi ikke lige ved hånden.

Imens kalder Jens Meilvang (LA) tyskernes løsning noget urealistisk og appellerer til en diskussion om kvalitet frem for kvantitet.

- Vi skal først have styr på alle forsinkelserne, inden vi fylder flere passagerer i toget, siger han og nævner, hvordan TV 2 i sommers kunne fortælle, at DSB i syv ud af otte år har brudt kontrakten med staten på manglende punktlighed.

I maj nedsatte transportminister Thomas Danielsen et ekspertudvalg, der blandt andet skal give anbefalinger til takststrukturer. Ifølge ham er netop den tyske model noget af det, der indgår i eksperternes arbejde.

Ekspertgruppen forventes at præsentere en delrapport i starten af det nye år. Arbejdet afsluttes ved udgangen af 2024.