Sporarbejde, signalfejl, nedfaldne køreledninger og arbejdsnedlæggelser.
DSB har haft alt andet end et godt første halvår af 2023, hvilket passagererne i den grad har mærket til.
For togvirksomheden løber de mange forsinkelser og aflysninger op i næsten fire millioner kroner i erstatning til pendlerne på DSB's fem sjællandske regionalbaner.
Til sammenligning var det tal 1,7 millioner kroner i samme periode året før.
Det er første gang, siden DSB indførte rejsetidsgarantien for pendlerne i sin nuværende form for syv år siden, at virksomheden har tilbagebetalt pendlerne på Sjælland et så stort beløb i løbet af årets første seks måneder.
Kompensation er godt, men rettidige tog er endnu bedre
Ifølge DSB's informationschef Tony Bispeskov er det især omfattende sporarbejde på flere strækninger, som har kastet grus i maskinen.
- Jernbanen er i de her år en byggeplads – og det afspejler sig i, at vi udbetaler historisk høje rejsetidsgarantier (kompensation, red.) tilbage til kunderne, siger han.
Men også en nedfalden køreledning i april og især strejken i juni har kostet dyrt.
2023 er godt på vej til at blive det dyreste år for DSB, når det drejer sig om kompensationer til pendlerne på Sjælland. Det hidtil dyreste år var 2018, hvor erstatningerne løb op i 6,2 millioner kroner for hele året.
Næsten hver andet tog er forsinket
Alene i juni er erstatningerne løbet op i 1,1 millioner kroner – ikke mindst på grund af en omfattende strejke blandt 600 ansatte på DSB's værksted. DSB måtte som konsekvens tage 58 ud af 96 IC3-togsæt ud af drift.
- Samlet set er der plads til forbedringer. Det er der ingen tvivl om, siger informationschefen videre og tilføjer:
- Når vi ligger og udbetaler så meget i rejsetidsgaranti – som for mange vil være et plaster på såret – så er jeg helt sikker på, at pendlerne hellere ville have haft tog til tiden.
Og det har informationschefen fuldstændig ret i, konstaterer Henrik Værum Høgh, der er repræsentant for pendlerne på strækningen Ringsted-København.
- Kompensation er godt, men rettidige tog er endnu bedre, siger Henrik Værum Høgh og tilføjer:
- Vi vil hellere have, at de kører til tiden med de tog, som de har lovet os, frem for at de giver os kompensation, når de ikke gør.
På Ringsted-København har man været vidne til, at kundepunktligheden for DSB-passagererne er faldet fra 78,1 procent til 57,9 procent i årets første seks måneder – altså et godt stykke under DSB's løfte om at 87,4 procent skal nå frem til tiden.
Det har senest i juni måned udløst en kompensation på samlet 504.000 kroner til strækningens 1.744 tilmeldte pendlere, hvilket svarer til, at hver pendler i gennemsnit har fået 298 kroner retur. Det er en stigning på 46 procent fra året før.
Når man lærer pendlerlivet at kende, kan man godt ramme de rigtige tog
Ifølge DSB er et tog rettidigt, hvis det ankommer inden for tre minutter af køreplanen.
Flere vælger toget
På trods af udfordringerne er det dog ikke Henrik Værum Høghs opfattelse, at pendlerne har mistet tålmodigheden.
Sammenlignet med juni måned sidste år er der således kommet 778 flere pendlere til, fremgår det af en opgørelse fra DSB's rejsetidsgaranti.
- Toget kører, og det, jeg ser, er, at folk er blevet en smule mere miljøbevidste – og de kan også se, hvor besparelsen ligger i forhold til at køre i en bil, siger han og tilføjer:
- Og når det kommer til stykket – mange tog er forsinket – men der er også nogen, der bare kører til tiden. Og når man lærer pendlerlivet at kende, kan man godt ramme de rigtige tog.
DSB lægger ifølge informationschefen et stort arbejde i at tilpasse køreplanerne på strækninger med sporarbejde. Det betyder typisk længere rejsetid, færre afgange og i nogle tilfælde også færre stop.
Anstrengelserne til trods har det dog ikke været nok til at imødegå yderligere aflysninger og forsinkelser, der har ført til en massiv stigning i udbetalte erstatninger til pendlerne.
- Hvis vi skulle køre meget mere sikkert (med minimal risiko for forsinkelser, red.), skulle vi aflyse langt flere tog. Det ville betyde, at folk ville blive irriterede over, at der kørte så få tog, som i sagens natur også ville medføre langt færre pladser i de tog, forklarer Tony Bispeskov og tilføjer:
- Det er en balance mellem på den ene side, hvor mange tog vi har mulighed for at køre med en høj punktlighed og på den anden side, at vi kan tilbyde pladser til vores kunder.
Ifølge DSB skal ansvaret for forsinkelserne i omkring halvdelen af tilfældene placeres hos Banedanmark, som udover sporarbejder også har været ramt af omfattende fejl på de nye signalsystemer.
DSB har selv ansvaret for omkring 33 procent af forsinkelserne, imens resten skyldes det, som selskabet betegner som "eksterne forhold".
Banedanmarks trafikdirektør Peter Svendsen nikker genkendende til den fordeling af ansvaret for de seneste måneders forsinkelser.
Så er vi næsten nede på, at så kører der ingen ting, og selv det ville ikke køre ordentligt
- Den bagvedliggende årsag til det er, at vi på Sjælland har et meget stort sammenfald af mange af de ting, som vi gør i øjeblikket for at forbedre jernbanen på den længere bane, siger han med henvisning til de omfattende sporarbejder på flere strækninger.
Ifølge Peter Svendsen har Banedanmark sammen med DSB bestræbt sig på at lægge en robust køreplan. En køreplan der ifølge trafikdirektøren skal få "togene til at flette ind, som perler på en snor", når sporarbejdet flere steder kun efterlader et spor farbart til afvikling af trafik i begge retninger.
Men selv med en sådan plan er det ifølge direktøren næsten umulig at gardere sig mod uforudsete hændelser, som når køreledninger bliver revet ned, eller når Banedanmarks pensionsmodne sikringsanlæg gør vrøvl.
- Når vi har to flaskehalse på en strækning – så slår en hændelse meget hårdere, end hvis vi havde begge spor at køre i, og perler på en snor går fuldstændig i uorden, siger han og tilføjer:
- Kunne vi så ikke køre endnu langsommere og med endnu færre tog, kunne man spørge – jo, men så er vi næsten nede på, at så kører der ingen ting, og selv det ville ikke køre ordentligt.
Uanset årsagen er det dog DSB, som skal stå til ansvar, når kunderne ikke får det produkt, som de har betalt for.
- Og det er uagtet, om det måtte være forhold uden for DSB's indflydelse, siger Tony Bispeskov.
Udover erstatning til passagererne har DSB også har udgifter til togbusser.
Alene på Lille Syd mellem Næstved og Køge har virksomheden tidligere oplyst, at en måned med togbusser har kostet 2,7 millioner kroner, efter at det nye signalsystem på strækningen fejlede.
Artikel er opdateret med citater fra Banedanmarks trafikdirektør Peter Svendsen klokken 14.00.