Kørestolsbruger måtte spise alene på Molslinjen - nu roser han den hurtige løsning

Efter et opslag på LinkedIn har Molslinjen reageret og løst problemet med, at kørestolsbrugere var tvunget til at sidde på en bestemt plads i den ældste Kattegat-færges restaurant.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Simon Toftgaard Jespersen er vant til at sejle med Molslinjens færger over Kattegat, når han skal fra hjemmet i Solbjerg til møder på Sjælland.

Han er bestyrelsesformand hos Muskelsvindfonden, og det kræver, at han bevæger sig rundt i hele landet.

Det gør han i den kørestol, han sidder i som følge af sit muskelsvind, og det giver ham ind i mellem nogle udfordringer, som mange andre ikke tænker over.

Fordi, de simpelthen ikke har de samme problemer.

Forleden var det så på Molslinjens ældste hurtigfærge, Express 2, at han mødte sådan en dagligdagsudfordring, og han valgte at se, om han dog ikke én gang for alle kunne løse den - for sin egen og andre kørestolsbrugeres skyld.

quote Et måltid er jo også en social ting, hvor man kobler af

Simon Toftgaard Jespersen

- Der skete det, at jeg var på vej hjem efter en lang dag med møder i København, og jeg ville have noget aftensmad i restauranten ombord. Jeg blev henvist til Blue Class Lounge, hvor der er en plads indrettet sådan, at man som kørestolsbruger kan sidde ved et bord, siger Simon Toftgaard Jespersen.

- Sagen er den, at bordet er placeret sådan, at man sidder alene ved det - og kigger ind i nakken på dem, der sidder på pladserne bagved. Man sidder derfor afskåret fra dem, man eventuelt måtte rejse sammen med. Venner eller kolleger.

- Jeg tænker, at man har forsøgt at lave en løsning, så handicappede også kan sidde i restauranten, men man har ikke gjort det ordentligt med hensyntagen til, at vi også gerne vil spise sammen med andre. Et måltid er jo også en social ting, hvor man kobler af, forklarer Simon Toftgaard Jespersen.

Læs også
Middelalderby forsvandt i voldsom storm - nu skal hemmelighederne afsløres
Læs også
Middelalderby forsvandt i voldsom storm - nu skal hemmelighederne afsløres

Da han kom hjem den aften, lavede han et opslag på LinkedIn, hvor han fortalte om sin oplevelse, der altså ikke var første gang. Det her var bare første gang, han "talte højt" om det.

- Det, der virkelig undrer mig, er, at Molslinjen nemt kunne have gjort det bedre. Stolene er monteret i skinner, så det ville være en smal sag at fjerne en stol og give mig en ordentlig plads overfor mine rejsefæller, så jeg ikke føler mig placeret som en inviteret gæst, der i øvrigt betaler på lige vilkår med alle andre, skrev han blandt andet, og det har flere end 400 andre brugere reageret på.

Råbte op og blev hørt

Opråbet viste sig at få effekt, da det også blev set af Molslinjens kommunikationschef Jesper Maack, som lovede at tjekke op på sagen.

Opgaven blev givet videre til kolleger i den tekniske afdeling, og det har nu betydet, at Molslinjen har fundet på en løsning, hvor kørestolsbrugere kan sidde ved flere borde i restauranten.

Løsningen er en plade, der kan monteres som et forlænger-stykke.

Her viser Teamleder Lasse Døring, hvordan bordpladen monteres.
Her viser Teamleder Lasse Døring, hvordan bordpladen monteres. Foto: Ida Karlsen - TV2 Østjylland

Til TV2 Østjylland siger Jesper Maack, at der er mange regler, som skal følges, når man laver siddepladser på færger.

- Problemet, som Simon er stødt på, er imidlertid ikke noget, medarbejderne på Molslinjen ser ofte, og derfor er de heller ikke interesserede i at lave en mere permanent løsning, forklarer han.

quote Vi er selvfølgelig også interesserede i, at kørestolsbrugere kan sidde sammen med dem, de rejser med

Jesper Maack, kommunikationschef, Molslinjen

- Det er ikke fordi, reglerne siger, at vi ikke må fjerne sæder, men det er vi ikke interesserede i, fordi det betyder færre kunder. Vi er selvfølgelig også interesserede i, at kørestolsbrugere kan sidde sammen med dem, de rejser med.

Derfor glæder den fleksible løsning med tillægspladen til bordet Jesper Maack, men også Lasse Døring, som er teamleder hos Molslinjen.

Læs også
Syg pige fik prinsessedrøm opfyldt
Læs også
Syg pige fik prinsessedrøm opfyldt

- Hvis der bliver brug for flere borde, tror jeg sagtens det kan lade sig gøre. Det er jo let at lave flere, siger Lasse Døring.

Teamlederen fortæller også, at bordet er let at montere og fjerne, så det ikke "generer" resten af skibets gæster ombord, når det ikke bruges.

Simon Toftgaard Jespersen er bestyrelsesformand hos Muskelsvindfonden, og det kræver, at han bevæger sig rundt i hele landet.
Simon Toftgaard Jespersen er bestyrelsesformand hos Muskelsvindfonden, og det kræver, at han bevæger sig rundt i hele landet. Foto: Jakob Andersen - Clearsky Astrofoto

Nyhedsoverblik