- De havde styr på det med havnebyggeri i middelalderen. Dette var et specielt sted, fordi der ikke var nogen naturlig havn. Så måtte de finde andre måder at klare sig på.
Sådan fortæller Ole Juul Jensen.
I dag ved vi ikke ret meget om den storm. Men alt tyder på, at den var voldsom
Han er 74 år og ekspert i vandbygning og kystteknik, og nu har han fået 50.000 kroner til at forsøge at finde havnen i den forsvundne by Brøndehøje. Fiskerlejet blev engang nævnt som den næststørste by på Møn.
Desværre for indbyggerne i byen forsvandt den med mænd og mus i en voldsom stormflod i 1625.
- I dag ved vi ikke ret meget om den storm. Men alt tyder på, at den var voldsom, formodentlig tilsvarende den store stormflod i 1872. Man prøvede under alle omstændigheder ikke at bygge byen op igen, siger Ole Juul Jensen.
Ole Juul Jensen har i en menneskealder arbejdet med vandbygning og at beskytte kyster mod uvejr i 60 forskellige lande.
I dag er han senior teknisk direktør i rådgivningsvirksomheden COWI, men projektet med Brøndehøje er som hans arbejde med historiske stormfloder en personlig hobby.
Det var de store stormfloder sidste vinter, der vakte hans interesse for Brøndehøje.
- Det er ikke arbejde, men det er for spændende til at lade ligge. Kan vi med sikkerhed lokalisere havnen, kan vi måske også være med til at fastslå, hvad der helt præcist skete under stormen dengang, siger han.
50.000 kroner til undersøgelse
Trods sin status som privatperson har Ole Juul Jensen fået bevilget 50.000 kroner af COWI-fonden til at kortlægge havbunden i alle detaljer, og i samarbejde med den lokale dykkerklub på Møn at undersøge og dokumentere stedet og forholdene under vandet.
- Jeg mener, at en række stensætninger i havet er ruinerne efter moler og et gammelt kajanlæg fra middelalderen, hvor skibe kunne lægge til. Her kunne de så laste sild til eksport, fortæller han.
I middelalderen var området omkring Sjælland og øerne præget af enorme sildestimer, der i løbet af efteråret skulle passere fra Østersøen og ud i Kattegat.
Sildene blev en kæmpe eksportvare, og handlende fra hele Europa kom til Danmark for at købe de saltede sild.
I Brøndehøje mener Ole Juul Jensen, at havnebassinet går omkring 300 meter ud i vandet og er op mod 150 meter bredt. Her måtte skibene fra Lübeck blandt andet lægge til, ved vi fra samtidige kilder.
- Det er jo rigtig interessant at finde ud af mere om byen, og hvorfor den blev forladt.
- Jeg arbejder meget med stormfloder, og det er meget komplekst, hvordan uvejr påvirker de indre danske farvande. Derfor vil en grundig undersøgelse af området kunne give os mere viden om denne havn, der dengang nok har været unik, fordi den lå ud til en helt åben kyst, siger han.
Sådan skal havbunden undersøges:
Planen er, at de 50.000 kroner skal bruges på at lave en grundig opmåling af havbunden i et område omkring det formodede kajanlæg.
Ved hjælp af en såkaldt multibeam sonar kan havbunden kortlægges meget detaljeret i 3D. Dermed dannes et meget detaljeret kort over, hvad der findes i havbunden.
Undersøgelsen rummer ikke en egentlig undervandsarkæologisk undersøgelse. Den skal i givet fald foretages af Vikingeskibsmuseet, mens sonarundersøgelsen kan foretages af et privat fynsk firma.
Grundig opmåling
I dag er der ikke mange spor af den tidligere handelsplads at finde på Østmøn.
Resterne af en gammel skanse ligger på den ene side af det sted, hvor man formoder, at byen har ligget, og en række gravhøje ligger på den anden side.
På selve stranden ligger en række store sten som eneste spor af den gamle bosættelse.
- Det er jo ikke sådan, at byen har været glemt. Vi ved bare ikke noget præcist om, hvor den har ligget, og hvordan handlen foregik. Og vi ved ikke noget om detaljerne i den stormflod, der blev byens endeligt. Alt tyder dog på, at den har været meteorologisk tilsvarende stormfloden i 1872 og lidt som oktoberstormen i 2023, siger han.
Indtil nu har det ikke været en gængs konklusion, at der var en egentlig havn på stedet for at beskytte skibene.
Men Ole Juul Jensen gik gennem luftfotos på blandt andet Google Maps og Krak, og fandt her strukturer, der med hans erfaring netop ser ud til at være havneanlæg.
Meget tyder dog på, at stedet har kunnet sammenlignes med middelaldermarkedet på Albuen på det vestlige Lolland - blot i en mindre udgave.
Der blev for nylig foretaget arkæologiske undersøgelser på stedet, som tyder på, at handelsboderne var telte eller midlertidige bygninger, og ofte flyttede sig lidt fra år til år.
Der har ikke været lavet tilsvarende undersøgelser for Brøndehøje.
Arkæologer følger interesseret med
Det er Vikingeskibsmuseet i Roskilde, der har ansvaret for arkæologi under vandet i vores landsdel.
Her følger man med stor interesse de private undersøgelser.
- Det er super spændende, og jeg synes samtidig, at det virker troværdigt, at der kan være tale om et havneanlæg. For 40 år siden blev der netop i samme område fundet rester af trækonstruktioner. Det er ikke dateret, men det kan muligvis være rester af sænkekasser, der har været brugt til moler eller andet i havnen, siger museumsinspektør og arkæolog Andreas Kallmeyer Bloch fra Vikingeskibsmuseet.
Han fastslår, modsat den lokale folketro, at der ikke har været geologiske hændelser i området, der kan forklare byens undergang.
En stormflod er den mest sandsynlige forklaring på byens forsvinden.
- Der har aldrig været foretaget arkæologiske undersøgelser af byen, hverken på land eller i havet. Men jeg synes, det er spændende, når en mand udefra med en stor erfaring i netop kyster og havne ser på kort, og med sin faglighed kommer med nye forklaringer på det, der er fundet under havet. Det overrasker mig ikke, at nye øjne kan give nye forklaringer, siger Andreas Kallmeyer Bloch.
I dag kan man ikke på land se mange spor efter den gamle by og handelsplads. Men det betyder ikke, at den ikke findes, vurderer arkæologen.
- Graver man, vil man sikkert blive overrasket over omfanget af, hvor mange der har boet der. Kysterne vendt mod syd var i middelalderen og renæssancen et hotspot for handel. Og det var jo sådan et sted, man gerne ville bo, siger Andreas Kallmeyer Bloch.
Kæmpe uvejr
Ole Juul Jensen mener, at byens endeligt må skyldes en kraftig stormflod, der kom fra øst.
- Det er den eneste forklaring på, at der opstod både et ekstremt højvande og store bølger, der må have ramt direkte ind i byen og ødelagt både den og havnen, som lå lige foran. En ekstrem storm fra andre retninger er ikke så farlig, da det ikke giver højvande og store bølger på netop dette sted, siger han.
- Får vi mere viden om gamle stormfloder i indre danske farvande som denne og andre, så kan vi også blive bedre til at forstå, hvor sandsynligt de forekommer, og blive bedre til at vurdere risikoen for fremtidige stormfloder, siger han.
I dag ved man ikke meget om den store stormflod, der ramte hele den vestlige Østersø den 1. februar 1625. Man ved, at uvejret især ramte om natten, men man ved ikke, hvor meget det egentlig blæste, eller hvor højt vandet nåede op.
Ole Juul Jensen vurderer dog, at der er tale om en helt enestående hændelse.
- Når jeg læser om uvejret, så er det min vurdering, at det var den værste storm i måske 200-300 år. Og man må nok vurdere, at den har været cirka som i 1872, siger han.
Skibe strandede i skove
I løbet af natten til den 2. februar 1625 druknede 400 køer nær Rødby på Lolland, og ifølge overleveringen strandede flere skibe i skovene ved Køge.
Borgerne skulle samtidig angiveligt have kunnet sejle i gaderne i både Køge og Præstø. Stormfloden medførte også omfattende skader i andre dele af Danmark. Blandt andet blev Askø og Fejø ramt af vandmasserne, og landbrugsjord blev angiveligt gjort ufrugtbar af saltvandet.
Selve fortællingen om Brøndehøjes undergang blev dog først nedskrevet mange år senere i Møns Herredsbog. Her fortalte præsten Hans Svendsen Hetting, hvordan både huse og indbyggere blev skyllet i vandet.
Når byen ikke blev genopbygget, skyldes det muligvis, at det store fiskeri i Østersøen kollapsede - ifølge mange historikere med overfiskeri som en mulig årsag.
Samtidig kastede Christian 4. Danmark ind den store europæiske religionskrig, der i dag er kendt som Kejserkrigen eller 30-årskrigen.
Her led Danmark afgørende militære nederlag, der både reducerede landet til Sveriges lillebror i Østersøen og samtidig mindskede katolikkernes lyst til at købe dansk fisk. Den manglende eksport blev enden på flere af sildemarkederne i Danmark.
- Jeg tror, byens ødelæggelse var så grim en hændelse, at man ikke ville genopbygge byen, siger Ole Juul Jensen.
Det er planen, at undersøgelsen af stenene i vandet ud for Brøndehøje kan gennemføres inden for de kommende måneder. Det er dog meget afhængigt af vejret, da der kræves særlige vejrforhold for at gennemføre undersøgelsen.