Brobygger afviser konkurs: - Der er ingen risiko

Selvom entreprenøren bag den nye Storstrømsbro har tabt mange penge på projektet, så afviser selskabet at der er særlige problemer forbundet med det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ingen risiko for konkurs eller "insolvensbehandlinger" i SBJV, som er selskabet bag byggeriet af den nye Storstrømsbro.

Det fastslår den italienske ejer af selskabet, Itinera S.p.A., i en skriftlig udtalelse efter flere historier den seneste tid om selskabet og den økonomiske kamp om økonomien i broen.

Selskabet kom ud af 2022 med et underskud på godt 1,4 milliarder kroner. Og de har indtil nu ikke ønsket at kommentere de seneste nyheder om selskabet og broens økonomi.

Tilført penge

I løbet af de sidste måneder af 2022 blev der tilført yderligere økonomi til selskabet. Faktisk er der i alt tilført mere end 2,6 milliarder kroner til byggeriet fra ejeren Itinera S.p.A, oplyser de i en meddelelse fra selskabet.

Læs også
Italienere kræver flere milliarder og 27 måneder mere til at bygge ny Storstrømsbro
Læs også
Italienere kræver flere milliarder og 27 måneder mere til at bygge ny Storstrømsbro

Oprindeligt lød kontrakten på byggeriet af broen på 2,05 milliarder kroner. I dag lyder det italienske selskabs bud på regningen på 5,45 milliarder kroner.

Voldgiftssag

Itinera S.p.A. har rejst en voldgiftssag mod Vejdirektoratet, der står som bygherrer af byggeriet, for at få merudgifterne dækket.

Ifølge Itinera S.p.A. har Vejdirektoratet ellers nægtet at tilføre flere penge til projektet - og dermed var det den eneste måde at få pengene hjem på, siger de i den skriftlige udtalelse. I voldgiftssagen kræver de 3,4 milliarder kroner.

Læs også
Milliardunderskud på byggeriet af Danmarks tredjestørste bro
Læs også
Milliardunderskud på byggeriet af Danmarks tredjestørste bro

Pengene skal gå til at dække uforudsigelige merudgifter, der skyldes blandt andet foranstaltninger mod covid og ekstraudgifter i forbindelse med krigen i Ukraine.

Vejdirektoratet har afvist, at beløbet kan være kommet så højt op, og har sagt, at man har svært ved at forstå det italienske selskabs forventninger til priserne.

Læs også
Italienske brobyggere mangler penge - nu låner de af staten
Læs også
Italienske brobyggere mangler penge - nu låner de af staten

Kernen i voldgiften er da også hvem og hvad, der er årsag til ekstraomkostningerne.

Itinera S.p.A. skriver i udtalelsen, at de synes, at Vejdirektoratets afvisning af ekstraregningerne er anderledes, end andre europæiske og danske myndigheder normalt agerer. Derfor mener de ikke, at der er nogen vej udenom voldgiftssagen. 


Nyhedsoverblik