Brobygger sletter data - bruges til at afsløre lønsnyd

Den italienske hovedentreprenør er begyndt at slette data om, hvornår arbejderne går ind og ud fra byggepladsen. Det møder hård kritik fra Fagforeningen 3F.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Vi har den opfattelse, at de prøver at skjule den egentlige arbejdstid på byggepladsen.

Så kontant lyder kritikken fra Michael Severinsen, der er konsulent i byggegruppen i 3F, efter det er kommet frem, at den italienske hovedentreprenør på byggeriet af den nye Storstrømsbro er begyndt at slette oplysninger om, hvornår arbejderne går ind og ud af byggepladsen.

Oplysningerne har vist sig at være et vigtigt værktøj til at bevise lønsnyd. 

Konsulent i 3F byggegruppen Michael Severinsen retter en skarp kritik mod hovedentreprenøren for at slette portdataen.
Konsulent i 3F byggegruppen Michael Severinsen retter en skarp kritik mod hovedentreprenøren for at slette portdataen. Foto: 3F

Underbetaling for millioner

Således spillede de såkaldte portdata en afgørende rolle, da der i april faldt dom i en af de største danske sager om underbetaling.

Her fastslog voldgiftsretten at en underentreprenør på byggeriet har underbetalt 160 betonarbejdere for 10,3 millioner kroner.

Brobyggeri Storstrømsbroen
Læs også
Ansatte blev underbetalt i flere år - nu står tidligere medarbejder frem
Brobyggeri Storstrømsbroen
Læs også
Ansatte blev underbetalt i flere år - nu står tidligere medarbejder frem

Tidligere blev al portdata gemt, men nu er hovedentreprenøren SBJV begyndt at slette det efter en måneds tid.

- Det sender jo et signal om, at man prøver at skjule sandheden, særligt når man ved, at der er flere sager i gang om arbejdstiden, så kunne man jo nemt beholde dataen, sådan så man også nemt kunne bevise, at der ikke foregår lønsnyd, siger Michael Severinsen.

Tomme timesedler

I den nyligt afgjorte sag om lønsnyd, fandt underbetalingen sted, ved at de ansatte blev bedt om at underskrive blanke timesedler, som virksomheden efterfølgende udfyldte.

Timesedlerne stemte dog ikke overens med de antal timer, de ansatte selv mente, de havde arbejdet. 

quote Det sender jo et signal om, at man prøver at skjule sandheden

Michael Severinsen, konsulent i 3F Byggegruppen

Og ved at sammenligne timesedlerne med, hvornår de ansatte var tjekket ind og ud fra byggepladsen, kunne 3F bevise, at de ansatte havde arbejdet flere timer, end de havde fået løn.

- Portdataen var helt afgørende vigtige, fordi det klart viste, at medarbejdernes egne kalenderoptegnelser var retvisende, og de viste fuldstændigt klart og tydeligt, at de ugesedler som virksomheden havde fremlagt var forfalskede og mangelfulde, siger Michael Severinsen.

Billedet her viser, ifølge 3F, at virksomheden PK & ECD fik arbejdere til at underskrive blanke ugesedler, som virksomheden derefter udfyldte, så det lignede, at overenskomsten blev overholdt.
Billedet her viser, ifølge 3F, at virksomheden PK & ECD fik arbejdere til at underskrive blanke ugesedler, som virksomheden derefter udfyldte, så det lignede, at overenskomsten blev overholdt. Foto: 3F

Registrering er til for sikkerheden

TV2 ØST ville gerne have forelagt hovedentreprenøren SBJV kritikken, og blandt andet spurgt ind til, hvorfor man vælger at begynde at slette dataen kort efter, det er blevet brugt til at dokumentere underbetaling. 

Det har SBJV ikke ønsket at svare på, ligesom de ikke ønsker at stille op til interview. Men pressetalsmand Christian Lemvigh forklarer, at portdataen ikke er lavet med tanke på at registrere medarbejdernes arbejdstider, men derimod er et spørgsmål om sikkerhed.

Den forklaring bakkes op af Vejdirektoratet:

- Registreringen er til for, at det kun er folk med et lovligt ærinde, der får adgang til byggepladsen, samtidig med at vi kan se, hvor mange der opholder sig på byggepladsen, forklarer projektchef fra Vejdirektoratet Niels Gottlieb.

Projektchef for Vejdirektoratet Niels Gottlieb forklarer, at portdata er til for sikkerheden på pladsen og aldrig har været tiltænkt at skulle bruges til at registrere arbejdstider.
Projektchef for Vejdirektoratet Niels Gottlieb forklarer, at portdata er til for sikkerheden på pladsen og aldrig har været tiltænkt at skulle bruges til at registrere arbejdstider. Foto: Morten Tiirikainen - TV2 ØST


Portdata gemmes på andre byggerier

Det italienske firma, der bygger den nye Storstrømsbro, bygger også det nye universitetshospital i Odense. Men her bliver portdataen ikke slettet.

Det skyldes, at Region Syddanmark, som er bygherre, igennem kontrakten har sikret sig ejerskab over oplysningerne, hvilket Vejdirektoratet ikke har gjort i deres kontrakt.

Er det jer der har sovet i timen, da I lavede kontrakten?

- Der er tale om en ret gammel kontrakt, og da den blev lavet, var vi faktisk ret langt fremme i skoene, men der er sket meget siden, og det er klart, at det er noget, som vi også tænker ind i de kontrakter, vi laver nu og fremover, siger Niels Gottlieb.

Læs også
Bygherre sætter dato for fast forbindelse
Læs også
Bygherre sætter dato for fast forbindelse

Vigtigt at gemme data

Ifølge Laust Høgedahl der er migrationsforsker på Aalborg Universitet, er det ’mistænkeligt’ at hovedentreprenøren nu vil slette portdataen, og han understreger, at det er vigtigt, at de fremover bliver gemt:

- Det er relativt nyt, at portdata har vist sig også at være et nyttigt værktøj i forbindelse med at dokumentere lønsnyd, og det er derfor også vigtigt, at man fremover er opmærksom på at gemme dataen, siger han.

Laust Høgedahl, migrationsforsker, Aalborg Universitet
Laust Høgedahl, migrationsforsker, Aalborg Universitet Foto: Vibe Aagaard - TV2 Nord

Og fra fagforeningen 3F er opfordringen også klar:

- Jeg håber, at SBJV (hovedentreprenøren, red.) ruller tilbage, sådan så de opbevarer portdataen, for det fylder jo altså ikke særligt meget på et usb-stik, siger Michael Severinsen.

Det er planen at den nye Storstrømsbro åbner for biltrafik i 2025 og for togtrafik i 2027. 

Opdateret klokken 9.35
Artiklen er opdateret med spørgsmål til hovedentreprenøren SBJV. SBJV ønsker fortsat ikke at stille op til interview, men pressetalsmand Christian Lemvigh har sendt en skriftlig forklaring, som nu indgår i artiklen.

Nyhedsoverblik