Nyhedsoverblik

Chef og leder fratræder efter mulig overgrebssag i børnehave

Vordingborg Kommune har efter en advokatvurdering indgået en aftale om en fratrædelse af centerchef Charlotte Grummesgaard Nielsen samt den daværende leder af daginstitutionen Nøddebo i Præstø.

Det skriver Vordingborg Kommune i en pressemeddelelse.

Centerchefen blev allerede hjemsendt den 13. november, efter kommunen oplyste , at der ville blive igangsat en ekstern juridisk undersøgelse efter en alvorlig fejl i dagtilbuddet Nøddebø ved Præstø. Lederen havde ikke reageret korrekt på et muligt misbrug af et barn.

Advokatvurderingen påpeger kritisable forhold i selve håndteringen af mistanken om det mulige overgreb i daginstitutionen i Præstø. 

- Advokatvurderingen peger på, at vi i denne sag ikke har håndteret mistanken om et muligt overgreb korrekt. Den kritik tager vi meget alvorligt, og der er taget de nødvendige personalemæssige skridt, siger kommunaldirektør Kristina Sloth.

Derfor vil kommunen nu blandt andet udbrede kendskabet til beredskabsplanerne på børn- og ungeområdet.

- Vordingborg Kommune igangsætter målrettede tiltag for at forbedre praksis og skabe større tryghed, skriver de i pressemeddelelsen.

Læs også
Reagerede for sent efter mistanke om seksuelt overgreb mod barn
Læs også
Reagerede for sent efter mistanke om seksuelt overgreb mod barn