Delegation fra Estland besøger Sydsjælland - på jagt efter turisme-inspiration

En estisk delegation har fundet vej til Sydsjælland for at få turismeinspiration.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Turisterne flokkes på Sydsjælland, og det har man også hørt udenfor landets grænser. 

Hele vejen til Estland, faktisk.

Esterne er så imponeret over sydsjællændernes arbejde med turisme, at man har sendt en delegation afsted for at samle tips og tricks.

- Vi har meget, vi kan lære fra danskerne. I har udviklet turismen i lang tid, og I er rigtig gode til det, siger Kadri Jalonen, turistmanager, Nord-Øst Estland.

Ifølge den lokale turisme-direktør er gæsterne interesserede i både modeller og skabeloner.

- De står over for nogle af de udfordringer, som vi stod over for cirka otte år siden, hvor vi fusionerede fire kommuner på Sydsjælland (Faxe, Næstved, Stevns og Vordingborg, red.) til en "destination", siger Martin Bender, som er direktør i VisitSydsjælland-Møn.

Dagens guidede tur var på engelsk, idet en delegation fra Estland lagde vejen forbi.
Dagens guidede tur var på engelsk, idet en delegation fra Estland lagde vejen forbi. Foto: TV2 ØST
Hedebølge, Karrebæksminde, varme, sol, sommer, solskin, strand, badegæster, bade
Læs også
Fantastisk sommer for turismen i regionen - men usikkerheden lurer
Hedebølge, Karrebæksminde, varme, sol, sommer, solskin, strand, badegæster, bade
Læs også
Fantastisk sommer for turismen i regionen - men usikkerheden lurer

Stolt over besøg

For i Estland er de mere end bare hovedstaden Tallinn, og det er det, som de gerne vil have ud til deres turister, og til det arbejde har de altså udset sig Sydsjælland som inspiration.

- Vi synes, vi har gjort mange ting rigtigt. For eksempel ved at tage en masse aktører såsom campingpladser, restauranter, hoteller, attraktioner og guides alvorligt og spurgt dem, hvad de synes, der er vigtigt, og taget det med i kommunikationen, lyder det fra Martin Bender. 

Delegationen består af repræsentanter fra ministeriet for økonomi og kommunikation, VisitEstonia og mange flere. 

- Det er et skønt område. Jeg har været her før, og jeg vil altid gerne tilbage. Det er søde mennesker, et dejligt land og mange gode idéer, fortæller Anzelika Gomozova, turistkoordinator hos Visit Vorumaa. 

Skovtårnet camp adventure
Læs også
Populær attraktion frygter planer om vindmøller: - Energikrisen ændrer ikke vores holdning
Skovtårnet camp adventure
Læs også
Populær attraktion frygter planer om vindmøller: - Energikrisen ændrer ikke vores holdning

I Destination Sydkystdanmark er det også lidt af et kompliment, at deres arbejde er nået hele vejen til Estland.   

- Vi er selvfølgelig stolte over, man kommer helt fra Estland for at høre, hvad vi gør her. Vi er også klar over, vi har brugt meget tid på at komme dertil, hvor vi er nu, slutter Martin Bender.

Onsdag fortsætter turen, hvor delegationen skal besøge Faxe Geomuseum og Stevns Klint.


Nyhedsoverblik