Nyhedsoverblik

Disse springvand nedlægges

Springvandene i Vordingborg Kommune er efterhånden i så dårlig en stand, at kommunen nu vælger at nedlægge fem af sine otte springvand.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Årsagen skal findes i, at massive vandmængder fra blandt andet skybrud og stormflod i løbet af 2023 har ødelagt springvandene i sådan en grad, at det ikke kan betale sig at renovere samtlige.

Disse springvand nedlægges:

  • "Undervognen", Præstø

  • "Skibet", Præstø

  • "Kuglen", Stege

  • "Vandsten", Stensved

  • Springvandet i Frederiksmindeanlægget

Hvis alle otte springvand skulle renoveres og fremtidssikres, ville det ifølge kommunen koste over to millioner kroner, og derfor har kommunens klima- og teknikudvalg udvalgt tre udvalgte springvand, som i stedet får en overhaling.

Her forventes udgiften at lande i omegnen af 900.000 kroner.

De tre springvand, som vil blive bevaret, er Eos-brønden i Vordingborg, ”Space in action/Action in Space” (Jeppe Hein kunstværk) i Præstø og springvandet på Torvet i Stege.

Læs også
Vil lukke fem af otte springvand
Læs også
Vil lukke fem af otte springvand