For over et halvt år siden lå store dele af Præstø under vand, da stormfloden ramte, hvilket medførte store materielle skader.
Oprydningen er for længst overstået, men frygten for at ekstreme vejrsituationer igen vil ramme byen, fylder fortsat.
Derfor er frustrationerne også store over, at der ikke er gjort noget for at at undgå lignende situationer, og nu er tålmodigheden ved at være opbrugt.
Politikerne skal se at komme i arbejdstøjet
- Vi mangler en national plan for, hvordan vi forhindrer at det her sker igen, siger Peter Rosenkrands, der er ejer og direktør af virksomheden Proplast A/S og fortsætter:
- Så jeg synes, vores politikere skal se at komme i arbejdstøjet og beslutte, hvad vi skal gøre ved det her, de skal ikke bare skubbe det ud til kommunerne.
Vandmasser overalt
Da stormfloden ramte, fossede vandet ind i virksomheden, så der til sidst lå omkring 10 centimeter vand i det meste af lagerrummet.
Virksomheden slap forholdsvis let i forhold til andre områder. For i Præstø lå store dele af bymidten under vand, i sommerhusområdet Roneklint blev flere sommerhuse fuldstændig ødelagt, og på havnen i Rødvig sank 29 både, og havnens ikoniske røde fiskerhuse blev slugt af havet.
Kommuner kan ikke løfte opgaven
Det er som udgangspunkt kommunerne, der har ansvaret for at sikre udsatte områder mod de stigende vandmasser.
Men ifølge borgmesteren i Vordingborg er det langt fra en opgave, kommunen kan løfte alene.
- Der er brug for statslig intervention. På vestkysten har staten anerkendt, at staten har en opgave i forhold til kystsikringen, og det er der også brug for i resten af Danmark, siger borgmester Mikael Smed (S).
Mangler penge
Få dage efter stormfloden præsenterede miljøminister Magnus Heunicke regeringens klimatilpasningsplan, hvor der blev afsat penge til at sikre de danske kyster.
Hele 1,1 milliarder kroner gik til kystbeskyttelse af den jyske vestkyst. Mens 150 millioner kroner gik til en kystbeskyttelsespulje, som alle landets kommuner kunne søge penge fra.
Men der er brug for mere hjælp til den sydlige og østlige del af Danmark, lyder det fra Vordingborgs borgmester.
- Det vil være rart, vi kommer videre til step to, hvor vi får kigget på resten af Danmark og især de østvendte kyster. Vi har nogle meget udsatte steder, så lad os nu komme i arbejdstøjet, siger Mikael Smed.
Brug for endnu en klimaplan
Det bakkes op af Dansk Industri, der efterlyser endnu en klimatilpasningsplan.
- Politikerne skal tage ansvaret på sig og give sig i kast med det her, fastslår underdirektør i Dansk Industri Karin Klitgaard og fortsætter:
- Vi kan ikke vente fem år med at komme i gang, så vi bliver nødt til at få taget stilling til, hvordan fordeler vi regningen, og hvor mange penge staten har tænkt sig at smide i det her, og så komme i gang.
Så mange vil fremtidens ekstremvejr påvirke
Ekstremhændelser som højtstående grundvand, stormfloder eller ekstremregn risikerer allerede i dag at påvirke:
440.000 helårshuse
120.000 erhvervsbygninger
160.000 fritidshuse
Kilde: Concito 'Klimaforandringernes betydning for fremtidens arealanvendelse'
Vil selv finde løsning
I frustration over at der ikke sker noget fra politisk side, prøver virksomheden Proplast i Præstø nu selv at gøre mere for at sikre virksomheden mod fremtidige oversvømmelser.
Virksomheden har allerede en mur, der vender ned mod åen, der er bygget for at holde vandet ude af virksomheden. Den overvejer direktøren nu at forhøje og forlænge yderligere.
Det vil være en god løsning for den enkelte virksomhed, men det vil muligvis forværre situationen for nabovirksomhederne.
Derfor ser direktøren helst, at der blev lavet en løsning, der tager bedre højde for hele området:
- Men vi kan jo bare i frustration observere, at der ikke er nogle, der gør noget, og så må vi jo gribe i egen barm og selv gøre noget, selv om vi godt ved, at det ikke er det, der skal til, fastslår Peter Rosenkrands.