Italiensk bygget bro forsinket igen og igen - men nu er der fart på byggeriet

Stemningen er vendt på Storstrømsbyggeriet, der i 2023 har taget fart. Næsten to kilometer af brodækket er nu på plads.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Byggeriet af den nye Storstrømsbro er for alvor kommet op i tempo.

Det ses både på vandet mellem Masnedø og Falster, hvor selve broen i den forgangne uge er nået op på over halvdelen af sin fulde længde.

quote Det er gået over forventning og fortsætter det sådan, vil broen åbne som planlagt inden udgangen af 2025

Niels Gottlieb, projektchef, Vejdirektoratet

Således er 1.992 ud af 3.832 meter brodæk nu på plads. Men også hos bygherren spores nu en forsigtig optimisme.

- Jeg glæder mig over at se, hvordan det går frem. Det går virkelig stærkt nu. 2023 er gået som entreprenøren sagde, selvom jeg må indrømme, at jeg for et år siden var skeptisk.

Ordene kommer fra Niels Gottlieb. Han er projektchef på byggeriet for Vejdirektoratet, der har opgaven med at opføre broen på vegne af den danske stat.

Grafikken viser fremdriften i byggeriet for hvert halvår i perioden fra 1. januar 2021, hvor de to første fundamenter var på plads, og frem til og med 15. december 2023 *) inklusive planlagte monteringer af to brodragere en bropille samt et bropillefundament.

Fra en til 21 brodragere

Selve byggeriet er lagt i hænderne på det italienske konsortium SBJV, der undervejs har været ramt af massive forsinkelser.

Således skulle broen ifølge de oprindelige planer have stået færdig for et år siden.

Niels Gottlieb, projektchef på byggeriet for Vejdirektoratet, glæder sig over den fremdrift, der har været på projektet i 2023. Han tror personligt på, at tidsplanen, som det ser ud lige nu, holder, og broen dermed kan åbne for biltrafik inden årsskiftet til 2026.
Niels Gottlieb, projektchef på byggeriet for Vejdirektoratet, glæder sig over den fremdrift, der har været på projektet i 2023. Han tror personligt på, at tidsplanen, som det ser ud lige nu, holder, og broen dermed kan åbne for biltrafik inden årsskiftet til 2026. Foto: Morten Tiirikainen - TV2 ØST

- Det er præcist et år siden, vi satte den første brodrager op. Går vi et halvt år tilbage, havde vi sat seks brodragere op. Nu har vi sat 21 ud af i alt 44 op, siger Gottlieb og tilføjer:

- Det er gået over forventning og fortsætter det sådan, vil broen åbne som planlagt inden udgangen af 2025.

Foruden de 21 brodragere, som hver er cirka 79 meter lange, er arbejdet med at støbe de to første brofag på hver side også afsluttet nu.

Brolinjen set ind mod Masnedø, hvor de nu kun mangler én brodrager. Når denne er på plads, vil broen være landfast på begge sider.
Brolinjen set ind mod Masnedø, hvor de nu kun mangler én brodrager. Når denne er på plads, vil broen være landfast på begge sider. Foto: Jacob Bagge - TV2 ØST

Udmeldingen fra bygherren kommer på trods af, at SBJV senest har justeret den interne tidsplan, som entreprenøren selv har lagt frem. Her har der hidtil stået en slutdato i starten af 2025.

quote Kan entreprenøren holde det tempo, vi ser nu, har vi i princippet en bro fra kyst til kyst om 11 måneder

Niels Gottlieb, projektchef, Vejdirektoratet

Den er nu rykket frem til august 2025 og dermed væsentligt tættere den mere konservative deadline, som Vejdirektoratet meldte ud for snart to år siden.

Det giver dog ikke anledning til bekymring for nuværende.

Der er kommet tempo på arbejdet med at sætte de op til 4.000 tons tunge brodragere op. De første brodragere tog tre døgn at hejse op. Nu klares det på under 24 timer.
Der er kommet tempo på arbejdet med at sætte de op til 4.000 tons tunge brodragere op. De første brodragere tog tre døgn at hejse op. Nu klares det på under 24 timer. Foto: Morten Tiirikainen - TV2 ØST

- Kan entreprenøren holde det tempo, vi ser nu, har vi i princippet en bro fra kyst til kyst om 11 måneder, siger Gottlieb og uddyber:

- Til den tid vil der fortsat mangle noget finish, men der vil være en god chance for, at man kan gå hele vejen over.

Pylonen. der skal bære broen hen over sejlrenden, rækker på nuværende tidspunkt cirka 33 meter over vandoverfladen. Når den er færdig, vil den rage 102 meter op i luften.
Pylonen. der skal bære broen hen over sejlrenden, rækker på nuværende tidspunkt cirka 33 meter over vandoverfladen. Når den er færdig, vil den rage 102 meter op i luften. Foto: Jacob Bagge - TV2 ØST

Ifølge projektchefen er der en meget væsentlig grund til, at man med det blotte øje nu kan se fremdrift uge for uge.

Og den årsag er ikke til at overse.

Flydekranen Hebo 9 kan kan flytte op til 800 tons på én gang. Det sparer tid, fordi blandt andet bropillerne kan støbes sammen i beskyttede omgivelser på land og derefter flyttes ud i ét stykke.
Flydekranen Hebo 9 kan kan flytte op til 800 tons på én gang. Det sparer tid, fordi blandt andet bropillerne kan støbes sammen i beskyttede omgivelser på land og derefter flyttes ud i ét stykke. Foto: Morten Juliussen - TV2 ØST

Den enorme flydekran Hebo 9, som i snart et år har været engageret på byggeriet, har nemlig i den grad effektiviseret byggeriet.

- Det har betydet afsindig meget, konstaterer Gottlieb og henviser til, at entreprenøren har vundet meget tid på at støbe bropillerne sammen på land, og dernæst bruge kæmpekranen til at løfte dem ud på rette plads i én arbejdsgang.

- Det giver ro i maven, tilføjer han.

Der er sket landvindinger på byggeriet siden foråret 2023, hvor dette foto blev taget i april måned. Her var fire brodragere på plads. Nu, syv måneder senere, er 21 ud af 44 brodragere på plads. Derudover er arbejdet med at støbe de to første brofag på hver side også afsluttet nu.
Der er sket landvindinger på byggeriet siden foråret 2023, hvor dette foto blev taget i april måned. Her var fire brodragere på plads. Nu, syv måneder senere, er 21 ud af 44 brodragere på plads. Derudover er arbejdet med at støbe de to første brofag på hver side også afsluttet nu. Foto: Kristian Danielsen/Vejdirektoratet

I den oprindelige plan skulle elementerne til bropillerne sættes ud stykke for stykke.

Foruden den enorme kran har entreprenøren ifølge Vejdirektoratet også mandet op. Fra omkring 500 daglige brobyggere ved årsskiftet til i dag næsten 1.000.

Læs også
Italienere kræver flere milliarder og 27 måneder mere til at bygge ny Storstrømsbro
Læs også
Italienere kræver flere milliarder og 27 måneder mere til at bygge ny Storstrømsbro

Der er dog stadig enkelte spredte mørke skyer i horisonten.

Det seneste halve år er der i gennemsnit sejlet en brodrager ud på plads én gang hver uge. Tilsvarende kan fabrikken levere en brodrager hver anden uge, hvilket ifølge Vejdirektoratet kan blive en mulig udfordring, hvis tidsplanen skal overholdes.
Det seneste halve år er der i gennemsnit sejlet en brodrager ud på plads én gang hver uge. Tilsvarende kan fabrikken levere en brodrager hver anden uge, hvilket ifølge Vejdirektoratet kan blive en mulig udfordring, hvis tidsplanen skal overholdes. Foto: Vejdirektoratet

For i takt med at det nu går hurtigere med at få elementerne ud på plads, lægges der et større pres på tempoet med at støbe elementerne i fabrikken på Masnedø.

Læs også
Turboplan for byggeriet af Danmarks tredjestørste bro ramt af startvanskeligheder
Læs også
Turboplan for byggeriet af Danmarks tredjestørste bro ramt af startvanskeligheder

- Som det ser ud nu, er det støbningen af elementer, som kan blive udfordringen, forklarer Gottlieb.

- Men også her har man draget læring og masser af erfaringer, så det nu tager 14 dage at lave en brodrager mod tre uger i starten af året. Der er virkelig gået samlebånd i det, siger han videre og minder om, at en bro af denne størrelse er et unika, hvor mange processer skal bygges op og rutineres.

Danmarks tredje største

  • Den nye Storstrømsbro bliver ved sin indvielse med 3.832 meter Danmarks længste landevejsbro.

  • Kun Vestbroen og Østbroen i Storebæltsforbindelsen er, på henholdsvis 6.611 og 6.790 meter, længere og begge motorvejsbroer.

  • Den nye Storstrømsbro indrettes foruden en landevej til 80 kilometer i timen med en cykel-gangsti og en dobbeltsporet jernbane.

  • Jernbanen er afgørende i den kommende Femern-forbindelse, og både bro og bane er derfor designet til togkørsel med 200 kilometer i timen.

  • Den nye Storstrømsbro indgår i rækken af arkitekttegnede, danske broer, ligesom Farøbroerne, Storebæltsbroen og den dansk-svenske Øresundsbro.

Kilde: Vejdirektoratet, Sund & Bælt og Arkitektforeningen

Derudover foregår der også, som TV2 ØST tidligere har fortalt, et slagsmål om økonomi i kulissen.

For oprindeligt skulle broen have været færdig for et år siden, og derfor har Vejdirektoratet mødt entreprenøren med dagbøder. Til gengæld har entreprenøren krævet en større betaling for at bygge broen svarende til over en fordobling af projektsummen.

Storstrømsbroen bygges op af 44 brodragere foruden to gange to, der støbes på stedet i forlængelse af landfæsterne på Falster og Masnedø.
Storstrømsbroen bygges op af 44 brodragere foruden to gange to, der støbes på stedet i forlængelse af landfæsterne på Falster og Masnedø. Foto: Morten Tiirikainen - TV2 ØST

Her ved udgangen af 2023 er der endnu ikke sat dato for, hvornår parterne skal mødes i Voldgiftsnævnet.

Læs også
Milliardunderskud på byggeriet af Danmarks tredjestørste bro
Læs også
Milliardunderskud på byggeriet af Danmarks tredjestørste bro

Projektchefen ønsker ikke at uddybe sagen for nuværende, og siger til TV2 ØST:

- Lægger vi voldgift og uenigheder om økonomi til side, synes jeg det går godt.

Sådan kommer den nye Storstrømsbro til at se ud. På hver side af pylonen ses en række af de i alt 44 bropiller med tilhørende fundament nederst, som skal føre vej og jernbane fra kyst til kyst.
Sådan kommer den nye Storstrømsbro til at se ud. På hver side af pylonen ses en række af de i alt 44 bropiller med tilhørende fundament nederst, som skal føre vej og jernbane fra kyst til kyst. Foto: Vejdirektoratet

Storstrømsbroen ventes at åbne for biltrafik ved udgangen af 2025, og to år senere skal også banetrafikken kunne køre over broen med op til 200 kilometer i timen.


Nyhedsoverblik