Italienske brobyggere mistede en million kroner om dagen

Det italienske konsortium, der står for at bygge den nye Storstrømsbro, har igen leveret et årsregnskab med bragende underskud.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

353 millioner kroner. 

Så meget tabte det italienske konsortium SBJV, der bygger den nye Storstrømsbro, på byggeriet af broen i 2023. 

Det viser selskabets seneste regnskab. 

Dermed mistede selskabet næsten en million kroner om dagen på projektet.

Samtidig kom selskabet ud af 2023 med en egenkapital på nul kroner for tredje år i træk. 

Underskuddet begrundes blandt andet med, at krigen i Ukraine fortsat besværliggør adgangen til materialer. 

Lån på 700 millioner 

Som TV2 ØST tidligere har skrevet, har kunden, altså Vejdirektoratet, valgt at stille en såkaldt likviditetsbro - det vil sige et lån - for SBJV. 

Dengang var selve lånets størrelse ikke offentligt, men af det nu offentliggjorte regnskab fremgår det, at det er på 700 millioner kroner.

Lånet gives i rater og skal efterfølgende betales tilbage.

Niels Gottlieb er projektchef i Vejdirektoratet, som SBJV bygger Storstrømsbroen for. Arkivfoto.
Niels Gottlieb er projektchef i Vejdirektoratet, som SBJV bygger Storstrømsbroen for. Arkivfoto. Foto: Signe Alvang - TV2 ØST

Niels Gottlieb, der er projektchef i Vejdirektoratet, oplyste dengang i et skriftligt svar til TV2 ØST, at lånet skulle sikre projektets fremdrift.

- Vejdirektoratet og entreprenøren har indgået en aftale om en likviditetsbro, som indebærer, at Vejdirektoratet stiller likviditet til rådighed over for entreprenøren frem til projektets afslutning.

- Likviditeten ydes i rater efter en række aftalte milepæle, der afhænger af entreprenørens fremdrift, udtalte han dengang. 

Risikerer at gå konkurs

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, har tidligere udtalt til TV2 ØST, at det er fornuftigt at låne penge til de italienske brobyggere.

- Det er en god løsning på en lidt træls situation, sagde han dengang.

Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Arkivfoto.
Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Arkivfoto.

- Hvis en entreprenør mangler penge og ikke får dækket deres udgifter, kan man risikere, at de vælger at forlade et projekt og gå konkurs. 

- Det vil være en træls situation, for så vil man stå med en halvfærdig bro, så det her er en god måde at sikre, at byggeriet kan fortsætte, lød det fra professoren i juni sidste år. 

Vejdirektoratet regner ifølge Niels Gottlieb med at få pengene igen.

- Likviditeten, som Vejdirektoratet stiller til rådighed overfor entreprenøren, bliver forrentet med sædvanlig markedsrente. Desuden stiller entreprenøren fuld bankgaranti for lånet, oplyser han.

Ramt af forsinkelser 

Den nye Storstrømsbro er af flere omgange blevet dyrere og forsinket

I juni sidste år rejste den italienske entreprenør et foreløbigt krav om en fristforlængelse på 27 måneder og 3,4 milliarder kroner mod Vejdirektoratet.

Det skete efter SBJV kom ud af 2022 med et underskud på godt 1,4 milliarder kroner.

Dengang begrundede SBJV det store underskud med, at byggeriet havde været påvirket af COVID-19 og krigen i Ukraine, som blandt andet har betydet højere priser på materialer.

Krigen i Ukraine nævnes også som årsag for det store underskud i 2023 i det seneste regnskab. 

Vejdirektoratet har nægtet at imødekomme kravet om de ekstra milliarder, og derfor skal sagen afgøres ved voldgiftretten.

Læs også
Hver femte DSB-passager blev forsinket
Læs også
Hver femte DSB-passager blev forsinket

Det var oprindeligt meningen, at broen skulle have været klar til vejtrafik i 2022 og for togtrafik i 2023. 

Nu er forventningen, at broen åbner for biltrafik i slutningen af 2025 og for togtrafik i starten af 2027.

Forsinkelserne betyder, at Vejdirektoratet også har tænkt sig at kræve penge fra SBJV for ikke at færdiggøre byggeriet til den aftalte tid. 

Det er også en del af den sag, voldgiftretten skal tage stilling til.

I 2022 forventede konsortiet, at regnskabet for 2023 ville gå i nul. Det gjorde det som bekendt ikke, alligevel fremgår det af det seneste regnskab, at man nu igen forventer at gå i nul i 2024. 


Nyhedsoverblik