Nu runder Storstrømsbroen en milepæl

Torsdag formiddag bliver det sidste, midlertidige fundament til bropillerne sat på plads i den nye Storstrømsbro.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vinden var flov, solen høj og bølgerne ikke værd at tale om, da de store skibe torsdag morgen satte ud fra havnen i Vordingborg for at sætte det sidste af de store, midlertidige fundamenter på plads i den nye Storstrømsbro.

Når fundamentet torsdag sidder fast i havbunden, så danner 45 fundamenter en ubrudt linje gennem vandet fra Masnedø til Falster. 

Læs også
Pylon skyder i vejret
Læs også
Pylon skyder i vejret
Flere kajakker var i vandet, da det sidste fundament blev sejlet ud på plads.
Flere kajakker var i vandet, da det sidste fundament blev sejlet ud på plads. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Fundamenterne skal fremover bære broens betonelementer, når de ellers er sat på plads - og derudover naturligvis både de biler og tog, som broen skal føre over havet.

Bropillerne kommer til at variere i højde mellem syv og 26,7 meters højde. 

Der arbejdes til stadighed med at gøre broen færdig.
Der arbejdes til stadighed med at gøre broen færdig. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Derudover vil en pylon på omkring 100 meters højde holde 22 kabler, der støtter broen.

Det er planen, at Storstrømsbroen skal åbne for biltrafik i 2025 og for jernbanetrafik i 2027.

Den store kran, mens fundamentet langsomt føres ned i havbunden.
Den store kran, mens fundamentet langsomt føres ned i havbunden. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Nyhedsoverblik