Nyhedsoverblik

Pylon skyder i vejret

Byggeriet på den nye Storstrømsbroen skrider fremad, og nu har pylonen nået en højde på 65 meter.

Det skriver Vejdirektoratet i et opslag på Facebook.

Når broen står færdig, vil pylonens højeste punkt være 102 meter over havets overflade, så det er altså to tredjedele af den fulde højde, man nu har nået.

Storstrømsbroen skal forbinde Sjælland og Falster.
Storstrømsbroen skal forbinde Sjælland og Falster. Foto: Vejdirektoratet

Den nye bro er en skråstagsbro, hvilket betyder, pylonen er et ankerpunkt for kablerne, der bærer brodækket. 

Derfor er pylonen vigtig for at kunne overføre vægten fra tog, biler og andre belastninger til broens fundament og videre ned i undergrunden.

Storstrømsbroen forventes at være klar til biltrafik i 2025 og jernbanetrafik i 2027.