- Det er ret spændende. Bygningshistorien skal skrives om, og vores modeller af borgen skal nok også ændres.
Sådan siger Nanna Holm fra Museum Sydøstdanmark, efter en udgravning på selve højborgen i juni overraskende gav meget anderledes resultater, end man ventede at finde.
Blandt fundene er rester af en af Danmarks ældste teglbyggede borge. Tegl var en meget dyr måde at bygge på, der i den tidlige middelalder især var reserveret for byggeriet af kirker, klostre og store forsvarsanlæg, som borgen i Vordingborg.
- Vi har fundet bygninger fra omkring år 1200. Under dem er der fundet gamle teglsten, der som nedrevet byggeaffald er brugt som fyld. Vi finder dels tegl, der nok er teglovnsfyld, men også tegl med mørtel på, Det har helt klart været brugt til et byggeri, siger hun.
Fund meget bedre end ventet
Udgravningen fandt sted midt på borgbanken, der i dag er en græsplæne omgivet af de senere opførte forsvarsværker fra Valdemar Atterdags enorme borg.
Udgravningsstedet var nøje fastlagt for at finde spor af en mulig vold omkring borgen. Men det var ikke det, der blev fundet.
- Vi fandt ikke de spor efter den vold, som vi havde ventet at finde. I stedet fandt vi rester af bygninger, og det er meget bedre. Det betyder, at borgen bygget omkring år 1200 var dobbelt så stor, som vi troede. Og når vi nedenunder de bygninger finder teglstensrester, så er det efter alt at dømme med til at rykke alderen for den første træborg tilbage mod vikingetiden, siger hun.
Hun kalder fundet overraskende, men fastslår samtidig, at det giver god mening, at Valdemar den Store, den konge, som for alvor indførte teglstenen i Danmark, også byggede sin borg i Vordingborg i tegl.
- Sammen med Dannevirke udgjorde borgen her i Vordingborg et fælles forsvar mod syd. Det var også her, at ledingsflåden blev samlet, når der var krig, fortæller hun.
- Vi tror, at det er her, at kongen har boet, når han var i byen - og han har formentlig haft en finger med i spillet, da borgen skulle bygges i tegl, siger hun.
Artiklen fortsætter under videoen.
Måske vikingeborg længere nede
Håbet er, at der under borgen kan ligge rester af en vikingeborg fra midten af 1000-tallet.
- Vi har gjort en række fund, som vi i forhold til lagene kan se, er meget, meget gamle. Muligvis fra 1000-tallet. Og ser man på de tidlige sognefordelingskort, så er Vordingborg en perfekt placering til et magtcentrum i vikingetiden. Ikke som rester af en ringborg, det er området ikke stort nok til, men man finder jo heller ikke ringborge i vigtige vikingebyer som Ribe eller Jelling, siger Nanna Holm.
At der har været vikinger i området, er der dog ingen tvivl om. Hun peger på en række fund af særlig keramik fra jernalderen og den senere vikingetid, ligesom der er fundet en runesten i området. De kunne indikere, at områdets historie går helt tilbage til 700-800-årene, den tidligste vikingetid.
Et kompliceret puslespil
Som led i arkæologernes arbejde har de bogstaveligt talt gravet sig ned igennem historien. Det er dog ikke sådan, at et spadestik dybere betyder, at man rykker længere tilbage i tiden.
- Borgen her er blevet udbygget og ombygget gang på gang gennem årene. Det betyder, at lag fra stenalderen ligger lige ved siden af lag fra 1200-årene. Vores fund tyder samtidig på, at borgens bygge-historie er mere kompliceret, end vi troede. På den måde har udgravningen her også rejst mange nye spørgsmål, som vi kan arbejde med i fremtiden, fortæller hun.
Under udgravningerne er taget en lang række prøver af jord, trækul, pollen og gamle frø fra planter, der nu skal bruges til at sætte meget præcise datoer på de forskellige dele af borgen.
- Vi samarbejder med Nationalmuseet, og de vil nu analysere de mange fund. På den måde håber vi at kunne sætte ret præcise årstal på de enkelte lag. Vi håber at kunne komme helt ned på en usikkerhed på kun ti år - så kan vi meget præcist forbinde de enkelte bygninger med bestemte konger eller hændelser i Danmarkshistorien, siger hun.