Stormfloden i oktober efterlod den i forvejen slidte Klintholm Havn i værre forfatning, end man i første omgang troede.
Det viser sig, at indgangen til erhvervshavnen er i fare for at styrte sammen.
Det er sjældent, vi har sager på dagsordenen til 40 millioner kroner
Ifølge kommunens administration kræver det en nu og her reparation på syv millioner kroner.
Og skal havnen sikres tilstrækkeligt, løber det op i en renovering på 40 millioner kroner.
Det er noget af en hovedpine for politikerne i Vordingborg Kommune, der indleder det kommende års budgetforhandlinger i næste uge.
- Det er nærmest en katastrofe og en uoverskuelig situation. Vi har jo ikke de penge, der skal til for at få den repareret, siger Daniel Irvold (R).
Kan lukke indsejling
Han sidder i Klima- og Teknikudvalget, som på et møde onsdag aften blev orienteret om havnens kritiske tilstand.
Udvalgets formand Anders J. Andersen (S) ser også på situationen med stor alvor.
- Vores havne havde generelt et stort vedligeholdelsesefterslæb, og der havde vi sat 40 millioner kroner af til at reparere det.
- Så kom der en stormflod og smadrede sådan set det hele på Klintholm Havn. Så nu står vi med en endnu mere kritisk situation, fortæller han.
Konkret er der sket store skader på den såkaldte spunsvæg på ydermolen. Det er en væg af massive jernplader, der sikrer, at vandet ikke skyller sand og jord ud af molen.
Hvis den styrter sammen, kan det lukke indsejlingen til havnen, hvilket ifølge administrationen vil betyde, at Vordingborg Kommune ikke kan efterleve de bindende kontrakter, som kommunen har med flere aktører på havnen.
Det gælder blandt andet Vattenfalls udskibning af materiel til etableringen af vindmølleparken ved Kriegers Flak.
Derfor ser medlemmerne af udvalget ingen anden udvej end at få havnen repareret.
Men ifølge næstformanden i udvalget bliver det i første omgang de mest presserende opgaver, der bliver prioriteret.
- Vi er jo en kommune, der er økonomisk presset. Derfor bliver vi nødt til at starte med at gøre det, der er mest nødvendigt, siger Eva Sommer-Madsen (V).
En nødvendig regning
Efter den første nødreparation til syv millioner kroner venter en yderligere genopretning af havnen, så den kan modstå lignende voldsomt vejr fremover.
Samlet set løber det indtil videre op i 40 millioner kroner. Penge, man uden tvivl kunne bruge mange andre steder i kommunen, men som politikerne ikke ser anden udvej end at poste i den medtagede havn i Klintholm.
Klintholm Havn er hårdere ramt, fordi skaden er større og dyrere at udbedre
- Det er en meget stor udgift for kommunekassen. Det er sjældent, vi har sager på dagsordenen til 40 millioner kroner. Og det er bare til reparationer, konstaterer Daniel Irvold.
- Men det er en nødvendighed. Vi er den kommune i landet med mest kyststrækning, så vi er nødt til at have et udbud af havne både til erhverv og turister. Og her er Klintholm Havn vigtig at bevare.
Samme melding lyder fra Eva Sommer-Madsen (V), der fremhæver aftalen med Vattenfall som en af grundene til, at man ikke kan komme udover den store udgift.
- De arbejder derovre fra (Klintholm Havn, red.). Det har de gjort i flere år efterhånden. Det, ønsker vi, skal fortsætte. Det passer godt ind i vores kommune og specielt dén havn, siger hun.
Millionskader i flere havne
Klintholm Havn er ikke den eneste af kommunens havne, der er i dårlig forfatning efter stormfloden.
- Der er masse steder, vi har problemer. Specielt efter stormfloden. I Præstø er der jo for eksempel også store problemer i øjeblikket, siger Eva Sommer-Madsen.
På landsplan er der også mange havne, der står tilbage med skader i millionklassen.
Det fortæller Tine Kirk, der er direktør i Danske Havne, som er en brancheforening for Danmarks erhvervshavne.
Ifølge hende er der dog stor forskel på, hvor omfattende skaderne er. Og der adskiller Klintholm Havn sig.
- Det er en meget dyrere reparation, end man for eksempel havde i Kolding, som også blev oversvømmet. Der blev alt oven på kajen, altså installationer, ødelagt, men det er stadig en billigere reparation, end når selve kajen styrter sammen.
- Så Klintholm Havn er hårdere ramt, fordi skaden er større og dyrere at udbedre, siger hun.
Savner større puljer
Efter stormfloden stillede Christiansborg en pulje på 125 millioner til rådighed, som kommunerne kunne søge samt muligheden for at optage lån.
Men i Vordingborg er man ikke specielt imponerede over størrelsen på puljerne. Her håber man, at der kommer nye puljer med yderligere midler.
- Hvis der er statslige puljer, så søger vi dem, og ellers må vi lånefinansiere, siger Daniel Irvold.
- Det er en kommunal havn, så det er selvfølgelig vores ansvar at passe den. Der er nedsat nogle puljer, og de kan selvfølgelig godt blive bedre.
- Hvis de muligheder er til stede, så vil vi selvfølgelig søge dem, siger Eva Sommer-Madsen.
I Danske Havne efterlyser man en mere permanent ordning til at dække de skader, man forventer vil komme fremover som følge af stormvejr og oversvømmelser.
I dag er havne nemlig ikke omfattet af Naturskaderådet, som dækker skader ved naturkatastrofer.
- Vi er stærkt utilfredse med den måde, det er skruet sammen på nu. Vi synes, at havne skal dækkes på lige vilkår med langt de fleste andre i Naturskaderådets ordning, siger Tine Kirk.