Nyhedsoverblik

Politi tilstede ved mistænkeligt forhold - en person anholdt

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi er søndag morgen tilstede med flere patruljer i Ørslev lidt udenfor Vordingborg. Én person er anholdt.

Michael Skræddergaard, vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, bekræfter deres tilstedeværelse, og fortæller, at politiet er tilstede på grund af et mistænkeligt forhold.

Politiet kan ikke på nuværende tidspunkt komme næremere ind på, hvad forholdet drejer sig om.

Michael Skræddergaard understreger, at folk i området ikke har noget at være bekymret for, og at der er styr på situationen. 

Politiet vil fortsat være tilstede i området for at foretage nogle gerningsstedsundersøgelser.