Se grafik: Så mange skoleelever er vaccineret i din kommune

Vordingborg og Lolland Kommuner ligger i bund, når det kommer til børn, der er vaccineret mod mæslinger, viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et par stik i lår eller baller er noget, de fleste børn oplever løbende gennem deres opvækst, når de skal vaccineres. 

I Vordingborg Kommune er der tre skoler, hvor mellem 20-38 procent ikke er vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. I Lolland Kommune gælder det fem skoler, hvor 20-34 procent ikke er vaccineret. Det viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen. 

I følge WHO skal 95 procent af en årgang have MFR-vaccinen, men det er langt fra alle skoler, der kan leve op til kravet.

- Der er ikke flokbeskyttelse, hvis dækningen er lavere en 95 procent. Mæslinger er en meget smitsom sygdom. Derfor er det vigtigt, at man lader sine børn vaccinere, siger Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen, til TV2 ØST. 

Artiklen fortsætter efter kortet. 

En hjælp til forældrene 

Det går generelt godt med at få vaccineret børn rundt om i landet, men det er de færreste skoler, hvor 95 procent af eleverne er vaccineret, sådan som WHO anbefalder. 

- Undersøgelsen er ikke ment som en løftet pegefinger. Det er et redskab til kommunerne. De, der gør det godt, kan videregive en vigtig viden, siger Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen. 

Hvorfor, forældre fravælger MFR-vaccinen mod mæslinger, er uklart, da det er frivilligt i Danmark, om man vælger at tage imod vaccinen. 

- Ved 5-års vaccinen ser man, at forældrene ofte glemmer aftalen, men fravalget kan handle om, at man som forældre ikke føler sig oplyst. Derfor opfordrer jeg alle forældre til at tage snakken med egen læge. Det er helt okay at spørge ind til MFR-vaccinen, inden man tager et valg, siger Bolette Søborg. 

Mæslinger
Læs også
Er du i tvivl om, hvorvidt du har haft mæslinger eller er blevet vaccineret?
Mæslinger
Læs også
Er du i tvivl om, hvorvidt du har haft mæslinger eller er blevet vaccineret?

Skolen blander sig ikke

På Skovvejensskole afdeling Undløse i Holbæk er mellem 95-100 procent af eleverne vaccineret, sådan som det anbefales af WHO. Hos Rudolf Steiner Skolen, Freja Skolen i Holbæk er andelen af vaccineret elever mellem 60-65 procent. 

Begge skoler kan overfor TV2 ØST fortælle, at de som skole ikke blander sig i, om børnene bliver vaccineret. 

Det er skolens sundhedsplejerske, der står for at kortlægge, om det enkelte barn følger vaccinationsprogrammet, men mere bliver der ikke gjort.

Udbrud af mæslinger i Karise 

Det seneste udbrud af mæslinger i Region Sjælland var i Karise i marts. 

Her blev en ti måneder gammel baby smittet. Det er først, når man er 15 måneder, at man bliver tilbudt MFR-vaccinen. 

- De fleste børn er vel vaccineret, men risikoen for mæslinger er jo større nede i vuggestuen, for de har børn, der er under 15 måneder, siger Anne Andreassen, der er formand for lokalrådet i Karise Børnehus, hvor barnet går. 

Mæslinger
Læs også
Lægeformand efter smitte med mæslinger: Bevar den sunde fornuft
Mæslinger
Læs også
Lægeformand efter smitte med mæslinger: Bevar den sunde fornuft

Styrelsen for Patientsikkerhed har udsendt information til forældrene om smitterisikoen, da der er risiko for, at andre børn, der heller ikke er vaccineret, har befundet sig.


Nyhedsoverblik