Det bekræfter Knud Steen Jørgensen, projektleder i anlægsafdelingen i Vordingborg Kommune.
Også tirsdag var der fuldt spærret i dagtimerne på strækningen, og den uventede afspærring skyldes, at Arbejdstilsynet var forbi mandag.
- Arbejdstilsynet dukkede op og sagde, at der skulle spærres helt, fortæller Knud Steen Jørgensen.
Siden den 21. oktober har den trafikerede landevej været ensrettet i forbindelse med, at der udføres asfaltarbejde på strækningen. Ensretningen gav dog ifølge Arbejdstilsynet ikke sikre nok arbejdsbetingelser for asfaltarbejderne, og derfor er vejen i arbejdets slutspurt altså blevet lukket.
Vejen skulle efter planen være spærret tirsdag og onsdag i denne uge mellem 8.00 og 18.00. Ifølge Knud Steen Jørgensen bliver der dog åbnet igen i løbet af onsdag eftermiddag.
- Arbejdet er meget snart færdigt, og der bliver åbnet igen inden fyraftenstid i dag, forsikrer han.