I takt med at den ny Storstrømsbro tager form, skrider arbejdet frem med at slå stregerne til den plan, der i sidste ende skal munde ud i en nedrivning af den gamle Storstrømsbro, der i mere end 80 år har været et vartegn for området.
Som TV2 ØST kunne fortælle i december 2019, blev der indledt en undersøgelse af, om materialerne fra broen kan genanvendes. Siden er der blevet optaget 3D-billeder af broen i sin fulde længde, og nu er Vejdirektoratet – der er bygherre for nedrivningen – gået i dialog med potentielle entreprenører om nedrivningen. En opgave, der tidligere er blevet beskrevet som værende i en "liga for sig selv".
Kort fortalt, søger man de bedste idéer til at få broen revet ned på den både miljømæssigt og økonomisk mest forsvarlige måde, forklarer Niels Gottlieb, der er projektchef for Storstrømsbroen hos Vejdirektoratet til TV2 ØST:
- Det handler for os om at få en større viden, så vi kan skrue vores udbudsmateriale bedst muligt sammen, siger han og tilføjer:
- Det giver os mulighed for at stille præcise krav på det rigtige niveau for muligheder og begrænsninger i udbudsmaterialet. Det vil for eksemplet være dumt, vi stiller krav, som udelukker potentielt gode, bæredygtige løsninger, fordi vi får sat nogle forkerte krav.
Vil gøre opmærksom på opgaven
Endvidere handler det om at gøre de forskellige firmaer i markedet opmærksomme på, det arbejde der ligger, så de kan forberede sig på at byde på opgaven.
- Vi stiller en række spørgsmål til potentielle bydende. Dels til processer og dels metoderne, som de ser, vil være naturligt at bryde broen ned med, siger Niels Gottlieb.
Allerede ved VVM-undersøgelsen (miljøundersøgelsen) stod det klart, at en sprængning af hele broen, for at rive den ned, næppe kommer på tale.
For selvom denne metode ifølge miljøundersøgelsen fra 2014 er "relativt hurtig", så indebærer den også "nogle usikkerheder, da det er vanskeligt præcist at kontrollere, hvordan de sprængte brodele falder på havbunden."
Bropiller fjernes med dynamit
Dog er det planen, at der bliver brug for dynamit, når broens i alt 50 bropiller, der består overvejende af let armeret beton, skal fjernes.
- Sprængning af underbygningen er det, vi regner med på pilleskafterne (bropillerne, red.). Selvom man skal samle materialet op fra havbunden efterfølgende, kan det formentlig godt svare sig alligevel, siger projektchefen.
Overbygningen, der overvejende er af stål, forventes i stedet løftet ned det rette materiel fra søsiden.
En del af overvejelserne for Vejdirektoratet går også på, om materialerne kan genanvendes lokalt.
I udbudsmaterialet er der mulighed for at stille krav om, at det er entreprenøren, der sørger for at fjerne materialerne fra den nedrevne bro.
- Materialerne har en værdi, så det er spørgsmålet, hvordan den værdi optimeres bedst. Enten ved at lade det indgå som en ejerandel til entreprenør, så han kan bruge sine kanaler til at sælge det, eller det er noget, vi som bygherre skal sørge for at sælge. Det er også noget af det, der er spørgsmålet, siger Niels Gottlieb og tilføjer:
- Der er et bredt analysearbejde i gang i øjeblikket. Vi har en dialog med de lokale kommuner i forhold til, om der er basis for at få noget synergi imellem det nedrivningsprojekt, vi har planlagt med Storstrømsbroen og anvendelse af de materialer (der kommer ud af det) i andre, lokale projekter.
Artiklen fortsætter under videoen.
I 2024 skal den ny Storstrømsbro stå færdig. Allerede året forinden ventes de første bilister at kunne passere broen, der også udgør en centralnerve i den ny jernbanelinje frem mod Femern Bælt-tunnelen.
Med broen åben for togtrafik skal den gamle Storstrømsbro fra 1937 pilles ned. Et arbejde der ventes at koste minimum 230 millioner kroner.
- Vores forventning er en entreprise-periode på 2,5 år, forklarer Niels Gottlieb om tidshorisonten for den forventede nedrivning.
Der har tidligere været nævnt flere idéer til, hvad den gamle bro kan bruges til. Se nogle af dem i grafikken herunder:
Grafik: Lonni Haugaard
Brobyggerier skulle nedbringe arbejdsløsheden
Storstrømsbroen fra 1937 blev vedtaget under den daværende statsminister Thorvald Stauning (S), og byggeriet startede i 1934.
Statens ønske var at nedbringe arbejdsløsheden blandt unge mænd, som i 1932 var steget til 32 procent. Derfor satte man en række store anlægsarbejder i gang blandt andet Storstrømsbroen, Lillebæltsbroen og Oddesundbroen i Nordjylland.
Artiklen fortsætter under billedet.
Alene ved Storstrømsbroen var omkring 500 mand beskæftiget ved broarbejdet.
Med sin længde på 3.199 meter var Storstrømsbroen i næsten 30 år den længste bro i Europa, og var den længste vej- og jernbanebro frem til færdiggørelsen af Vestbroen på Storebæltsforbindelsen i 1997.
Den ny Storstrømsbro bliver fire kilometer lang, og indrettes med en dobbeltsporet landevej og dobbeltsporet jernbanespor.
